Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Toronto og Andersen fejrer slutspilsplads med ny sejr i NHL

Toronto Maple Leafs slog New York Islanders 5-4 på udebane. Washington tabte, men er også klar til slutspil.

New York. Toronto Maple Leafs med danske Frederik Andersen på mål fejrede natten til lørdag, at holdet er kvalificeret til slutspillet i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Det skete med en sejr på 5-4 på udebane over New York Islanders.

Holdet sikrede sig allerede pladsen i slutspillet torsdag, da Ottawa Senators vandt 3-2 over Florida Panthers.

Med fem kampe tilbage af grundspillet betød det nemlig, at Florida lå 13 point efter Toronto i Atlantic Division inden fredagens runde.

Selv om pladsen i slutspillet allerede var sikret, viste canadierne stor kampgejst mod værterne fra New York.

Således var Toronto bagud tre gange i kampen, men formåede hver gang at komme tilbage.

I andet minut af tredje periode bragte James van Riemsdyk Toronto foran for første gang i kampen.

New York fik dog udlignet fire minutter senere, men Auston Matthews blev matchvinder for Toronto med scoringen til 5-4 fire minutter før slutsirenen.

Frederik Andersen havde 29 redninger i kampen.

Ligesom Toronto kunne Washington Capitals med danske Lars Eller på holdet gå på isen fredag uden nerver, da holdet allerede torsdag sikrede sig en plads i slutspillet.

Derfor betød det heller ikke det store, at holdet tabte 1-4 på hjemmebane til Carolina Hurricanes, der dermed holdt liv i et spinkelt håb om en plads i slutspillet.

Lars Eller fik 17 minutter på isen for Washington Capitals i kampen.

Trods nederlaget ligger hovedstadsklubben stadig nummer et i Metropolitan Division.

Washington har vundet divisionen de seneste to sæsoner og er kvalificeret til slutspillet for fjerde år i træk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.