Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Topscorer sikrer FC Nordsjælland point mod FC København

Marcus Ingvartsen scorede igen, da FC Nordsjælland fik 1-1 på udebane mod FC København i Superligaen.

FC København havde svært ved at skabe de helt store chancer, da holdet hjemme i Parken søndag spillede 1-1 mod FC Nordsjælland i mesterskabsspillet i Superligaen.

Resultatet betyder, at FCK nu har ti point ned til Brøndby på andenpladsen. FCN kravler med det ene point op på fjerdepladsen med to point op til tredjepladsen.

Begge hold gik ind til kampen i storform med lutter sejre i de seneste fire superligakampe, siden holdene i februar spillede 1-1 mod hinanden i Farum.

FCK var uden den vanlige stærke duo i midterforsvaret, Mathias "Zanka" Jørgensen og Erik Johansson, som begge var ude med karantæner, men FCN havde svært ved at åbne det afbudsramte forsvar op.

Ti minutter inde i anden halvleg lykkedes det dog for FCN-topscorer Marcus Ingvartsen, som modtog en stikning i feltet og hamrede den fladt i nettet via begge målstolper og udlignede FCK's føring.

Ingvartsen har dermed scoret i fire superligakampe i træk, og det var hans 16. mål i denne sæson.

Få minutter før Ingvartsens scoring havde FCK's Benjamin Verbic udnyttet et straffespark til en 1-0-føring, men ellers var der langt mellem de store FCK-chancer.

FCK's angriber Federico Santander havde før kampen scoret i fire superligakampe i træk, men hverken han eller holdkammeraterne fik scoret sejrsmålet.

FCK har med resultatet ikke tabt i de seneste 11 hjemmekampe mod FCN og er samtidig fortsat uden nederlag i denne sæson i Superligaen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.