Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Top-ti-spillere på stribe er tvivlsomme før Australian Open

Flere af verdens bedste kvindelige tennisspillere døjer med skader før årets første grand slam-turnering.

Sydney: Flere af verdens bedste kvindelige tennisspillere er ramt af skader forud for årets første grand slam-turnering i tennis, Australian Open, der begynder i Melbourne på mandag.

Den seneste i rækken er verdensranglistens nummer syv Angelique Kerber fra Tyskland. Hun har tirsdag trukket sig fra WTA-turneringen Sydney International, der er en af flere turneringer, der fungerer som optakt til Australian Open.

Ifølge tyskeren selv trækker hun sig på grund af en maveinfektion.

- Jeg er meget ked af det, men jeg kan ikke gå på banen i dag, da jeg ikke føler mig 100 procent klar, siger Kerber ifølge Reuters.

- Jeg følte mig dårligt tilpas i går, og i dag har min mave det ikke bedre. Jeg vil ikke tage nogen chancer med mit helbred forud for Melbourne, tilføjer hun.

Tidligere har også tjekken Petra Kvitova og polakken Agnieszka Radwanska forladt Sydney-turneringen i utide med henholdsvis en maveinfektion og en benskade.

Begge er i top-ti på kvindernes verdensrangliste og potentielle modstandere for Caroline Wozniacki i Australian Open.

Også Maria Sharapova og Garbiñe Muguruza, der er henholdsvis nummer fem og tre i verden, døjer med skader.

Verdensetteren Serena Williams meldte sig mandag klar til den australske grand slam-turnering efter at have været tvivlsom på grund af knæproblemer.

Caroline Wozniacki ligger aktuelt nummer 18 på verdensranglisten. Det betyder, at hun relativt tidligt risikerer at møde en top-ti-spiller i Melbourne.

Lodtrækningen til turneringen finder sted fredag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.