Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tommy Bechmann efter comeback: En meget vigtig sejr

Sønderjyske vandt 2-1 i topopgøret ude mod AaB efter ellers igen at have været bagud i Alka Superligaen.

Søndag kom Sønderjyske endnu engang bagud i Alka Superligaen, men igen fik Jakob Michelsens tropper vendt nederlag til sejr.

Denne gang gik det ud over AaB, der hjemme på Nordjyske Arena kom planmæssigt foran 1-0 tidligt i opgøret. Alligevel endte de fysisk stærke sønderjyder med at hive en 2-1-sejr hjem.

Tommy Bechmann afgjorde kampen med et kvarter tilbage, og dermed er Sønderjyske igen at finde på ligaens andenplads.

- Det er en direkte konkurrent i toppen, så det er en meget vigtig sejr for os. Hvis vi havde tabt, havde vi været fem point efter AaB.

- Vi har en stærk karakterstyrke og mentalitet. Vi er et sammentømret hold, og det er derfor, vi kan komme tilbage i kampene, selv om vi kommer bagud, siger Tommy Bechmann.

Træner Jakob Michelsen var tilfreds med, at sønderjyderne i store dele af kampen fik lukket ned for hjemmeholdets offensive spil.

- Vi fik slået AaB?s spil i stykker, og vores presspil fungerede. Det var en fortjent sejr, men det irriterede mig, at vi ikke lukkede den tidligere.

- Det irriterer mig grænseløst, at vi er kommet bagud i nærmest alle kampe, men til gengæld glæder jeg mig over, at vi igen viste god moral, siger Jakob Michelsen.

Med sejren har Sønderjyske nu hentet 43 point i 25 kampe, men trods det vil Jakob Michelsen ikke tale om medaljer.

- Hvis vi begynder at se for langt frem i tabellen, bliver man idiot. Vi tager en kamp ad gangen, siger han.

Sønderjyskes næste opgør er hjemme mod FC Nordsjælland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.