Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tørre tæsk og yoga

FCK tager imod FC Porto i 5. runde af Champions League gruppespillet i Parken d. 22. november 2016. FCKs William Kvist. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
FCK tager imod FC Porto i 5. runde af Champions League gruppespillet i Parken d. 22. november 2016. FCKs William Kvist. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Både William Kvist og Stig Tøfting er fodboldmennesker. Førstnævnte er landsholdsspiller, sidstnævnte er forhenværende landsholdsspiller. Begge midtjyder har deltaget i store slutrunder, og begge har de huseret på den centrale midtbane. Men her hører ligheden også op. For mens Kvist i årevis har prædiket mentaltræning, åndedrætsøvelser og kostplaner, tilhører Tøfting en barskere skole.

Tidligere på måneden førte et stort interview med Kvist i Dagbladet Information til en offentlig fejde mellem de to. FC København-spilleren fortalte åbenhjertigt om sin nedtur og om den nødvendige revurdering af sit selvvalgte selvhjælps- og optimeringsregime. Men Kvist brugte også lejligheden til at kritisere den professionelle fodbold­verden.

»Fodbold er som et totalteater, hvor den arketypiske midtbanespiller forventes at løbe rundt med ild i øjnene og råbe, mens han sparker de andre ned. Det skaber en machokultur, hvor der ikke er megen plads til sårbarhed og utilstrækkelighed,« sagde Kvist, der også nåede at udnævne netop Tøfting, der indstillede karrieren i 2007, til »prototypen på alt det gammeldags ved fodbold – den laveste fællesnævner, det platte og fordummende«.

Der gik ikke mange timer, før Tøfting gav svar på tiltale i sin klumme i Ekstra Bladet. »Det er hans valg, om han vil dyrke yoga, drikke agurkejuice eller gå til healer, før han spiller fodbold. Jeg kan ikke se, det har hjulpet på hans spil,« skrev AGF-ikonet, der kaldte Kvist for »en ren tomgangsspiller, der sænker farten«.

Striden er ikke alene personlig, den afspejler også en aktuel brydning i topsport.

William Kvist (tv.) og Stig Tøfting er eksponenter for to forskellige tilgange til fodbold, som også er tidstypiske. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson og Ernst van Norde
William Kvist (tv.) og Stig Tøfting er eksponenter for to forskellige tilgange til fodbold, som også er tidstypiske. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson og Ernst van Norde

For et års tid siden havde jeg en samtale med en aarhusiansk ungdomstræner. Han begræd udviklingen og savnede fortidens hårde hunde. Det var hans påstand, at Dansk Boldspil-Unions ændrede retningslinjer (jo lavere alder, desto mindre baner og færre spillere på banen) og tidens generelle appel til fairplay havde sat én spillertype i skammekrogen.

De unge bliver hele tiden dygtigere boldspillere, men er samtidig blevet alt for nemme at kyse. Det hele er blevet lidt for pænt. »Jeg frygter virkelig, at vi vil se færre Tøftinger i de kommende år,« sagde han.

Ungdomstræneren har efter alt at dømme ret. Fodbolden er ligesom de fleste andre sportsgrene blevet mere sømmelig. Man kunne også sige det på en anden måde: I Vesteuropa har middelklassen fortrængt arbejderklassen på tribunerne, og snart også inde på banen. Kvist irriteres over det simple machounivers, han arbejder indenfor, men tiden arbejder for ham.

Havde han været professionel fodboldspiller for 30 år siden, havde tonen været endnu hårdere. Det er hans værdisæt – paleo-snackene, yogaen, psykologbistanden og den grønne te – der er på fremmarch, mens folk som Antonio Rattín, Claudio Gentile, Vinnie Jones, Stefan Effenberg, Roy Keane og Joey Barton efterhånden opfattes som skamstøtter over en svunden tid. Det er karakteristisk, at de få ballademagere eller Kampfsäue, kampsvin, der er tilbage i moderne sport, betragtes med den største undren. Om tennisspilleren Nick Kyrgios, fodboldspilleren Pepe og golfspilleren John Daly siger vi, at hvis blot de ville koncentrere sig 100 procent om at spille i stedet for at bande, slås og drikke, så ville de være endnu bedre.

Pokalkamp, AGF-Randers (1-2). Stig Tøfting, Randers tackler Peter Graulund, AGF i pokalkampen onsdag d. 8 november 2006 på Atletion i Århus.
Pokalkamp, AGF-Randers (1-2). Stig Tøfting, Randers tackler Peter Graulund, AGF i pokalkampen onsdag d. 8 november 2006 på Atletion i Århus.

Vi har svært ved at forstå, at de ikke bare kan holde sig på dydens smalle sti, og vi bliver næsten personligt fornærmet over, at de ikke udnytter deres fulde potentiale. Men er dette måske netop bagsiden ved det strenge fokus på sportsmanden som en opbyggelig og ordentlig asket? At han kun har sig selv at takke i både medgang og modvind.

»Problemet var, at når der så skete noget dårligt, så kiggede jeg altid på mig selv. Det må være min fejl, tænkte jeg konstant – hvad kan jeg gøre bedre, hvordan kan jeg bygge ovenpå?« udtalte Kvist til Information.

Den udadreagerende sportsudøver kan virke primitiv. Han kan minde om et barn. Men det er en strategi. Han ved, at kun ved at gøre modstanderen til en fjende er han i stand til at udføre sit arbejde. Den introspektive sportsudøver vender skytset indad. Hans aggression er usynlig for omverdenen, men mindst lige så brutal.

Sport er mange ting. Opdragelse. Moral. Leg. Selvkontrol. Karneval. Et spejl på verden. En stiliseret krig. På mandag er det nøjagtig 25 år siden, at Danmark blev europamester i fodbold. Her var hverken Tøfting eller Kvist med, men positionerne var kendt allerede dengang. For var de rød/hvide primitive eller myreflittige? Var landstræner Richard Møller Nielsen befriende bramfri i sin kommunikation, eller talte han til det laveste i os? Vandt vi, fordi – eller på trods af – vi var simple? Svarene afhænger af øjnene der ser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.