Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To sene mål sender Esbjergs mestre i ishockeyfinalen

Med to scoringer i de sidste syv minutter spillede Esbjerg sig i DM-finalen med en 2-1-sejr i Frederikshavn.

Frederikshavn. De forsvarende mestre fra Esbjerg Energy og Gentofte Stars skal kæmpe om det danske ishockeyguld.

Vestjyderne sikrede sig tirsdag en plads i finaleserien med en 2-1-sejr på udebane over Frederikshavn White Hawks.

To sene scoringer fra Jeppe Holmberg og Jordan Knackstedt i tredje periode afgjorde sagen for gæsterne.

Efter tre sejre til hver skulle semifinaleduellen mellem Frederikshavn og Esbjerg afgøres tirsdag aften.

Det blev en tæt affære, hvor de to mandskaber var på vagt over for hinanden. I anden periode tilkæmpede Frederikshavn sig et overtag og var flere gange tæt på at bringe sig i front.

Med otte minutter og 32 sekunder tilbage af anden periode gjorde Nick Olesen det til 1-0 for hjemmeholdet.

To Esbjerg-spillere fumlede med pucken efter en mislykket Frederikshavn-forsøg. Ingen af Esbjerg-spillerne havde bemærket, at Nick Olesen befandt sig lige bag dem.

Olesen skøjtede derfor et par meter tilbage i banen, pillede pucken til sig og skød den i mål.

I tredje periode pressede Esbjerg hårdt på for at fremtvinge udligningen, der kunne forlænge kampen.

Med godt seks minutter tilbage af tredje periode opsnappede Jeppe Holmberg pucken efter en nordjysk skudblokering. Koldblodigt tordnede Holmberg Esbjerg på 1-1.

Med 42 sekunder tilbage afgjorde Jordan Knackstedt affæren, da han med et slagskud gjorde det til 2-1.

I finalen venter Gentofte Stars på Esbjerg. Sjællænderne har ganske overraskende slået Aalborg Pirates og senest Odense Bulldogs på vej til finalen. Det første opgør spilles på fredag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.