Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tjekkisk komet vinder guld for anden gang i historisk sejr

22-årige Ester Ledecká kom først over stregen i kvindernes parallel storslalom ved vinter-OL.

Ester Ledecká vandt lørdag guld for anden gang ved vinter-OL. Scanpix/Loic Venance
Ester Ledecká vandt lørdag guld for anden gang ved vinter-OL. Scanpix/Loic Venance

Tjekkiske Ester Ledecká, der i sidste uge sensationelt vandt guld i kvindernes super-G, vandt lørdag guld for anden gang ved vinter-OL i Pyeongchang.

Denne gang var det dog mindre overraskende, da hun som snowboarder kørte først over stregen i parallel storslalom.

Ledecká er med triumfen første udøver i vinter-OL's historie til at vinde guld i både snowboarding og skiløb.

»Det var ret svært at gøre mig selv til snowboarder igen,« siger Ledecká ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Men i dag (lørdag, red.) dukkede snowboardpigen pludselig op, og jeg kørte med selvsikkerhed, mens jeg nød løbet.«

»I dag var en stor dag for snowboard-Ester. I dag var noget meget specielt. Jeg vil tænke tilbage på det her øjeblik resten af mit liv,« siger det 22-årige multitalent.

I en tæt finale besejrede hun tyske Selina Jörg med 0,47 sekunder. Tyskeren måtte derfor tage til takke med en sølvmedalje.

Det blev også en tysker, der tog sig af tredjepladsen og dermed bronzemedaljen. Ramona Theresia Hofmeister besejrede russeren Alena Zavarzina, der stiller op under olympisk flag, med lidt over fire sekunder i en direkte duel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.