Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilskueroptøjer påvirker Lyon før europæisk kvartfinale

Fan-uroligheder har påvirket Lyon-spillere, fortæller direktør før returopgør mellem Lyon og Besiktas torsdag.

Fodboldens fankultur har vist sig fra sin grimme side på det seneste, hvor tilskuere flere gange er gået over stregen.

I Argentina endte et skænderi på en tribune under et lokalopgør med, at tilskuere jagtede en 22-årig mand, som styrtede fem meter ned. Han døde senere af sine kvæstelser.

I Superligaen blev der kastet med døde rotter mod en FCK-spiller, der skulle tage et hjørnespark i mandagens københavnerderby.

Optøjer kan få konsekvenser for de tilskuere, der bærer skylden eller ramme klubberne økonomisk. Men det kan også gå ud over spillerne.

Det har franske Lyon mærket, da holdets seneste kampe har været fulde af optøjer, som har sat sit præg på spillerne, fortæller klubbens direktør.

Uroen melder sig, inden torsdagens returopgør mellem franske Lyon og tyrkiske Besiktas i Europa League.

Flere af Lyon-spillerne blev slået i en liga-kamp mod franske Bastia i søndags. Bastia-fans stormede banen og angreb spillerne, der varmede op til kampen.

Efter 50 minutter gik spillerne, der gemte sig i omklædningsrummet, med til at starte kampen. Sidst i første halvleg stormede tilskuerne igen banen.

- Vi må stoppe, vi må stoppe, de slår spillerne, sagde Lyon-træner Bruno Genesio til direktør Jean-Michel Aulas ifølge AFP.

Det er anden gang på en uge, at Lyon har stået midt i tilskueroptøjer. Lyon-fans løb ind på banen i den første af de to kvartfinalekampe mod Besiktas. Kampen blev udskudt i 45 minutter.

Det var angiveligt fyrværkeri og andre ting, der blev kastet mellem grupperingerne, som fik menneskemængden til at løbe ind på banen. Inden kampen var der også optøjer udenfor stadion, hvor politiet havde brugt tåregas.

- Spillerne er blevet hårdt påvirket. De var bange på vegne af deres familier i torsdags. Det var samme situation i søndags i Bastia. Jeg så spillere, som ikke ville spille mere, fordi de var bange.

- Vi har noget arbejde rent psykologisk, vi skal have klaret inden torsdag aften, siger direktør Jean-Michel Aulas til ESPN og henviser til Besiktas-kampen.

Efter sidste møde med det tyrkiske hold, har direktøren vist bekymring inden returopgøret i Tyrkiet.

- Jeg ved ikke, om kampen bør blive spillet bag lukkede døre eller et andet sted. Men det vil være meget farligt for os med de samme tilskuere (som i første kamp, red.), sagde han til AFP.

Den første af de to finalekampe mod Besiktas endte med en 2-1-sejr til Lyon.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.