Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilfreds Klopp: Ingen grund til at fejre noget endnu

Jürgen Klopp er især tilfreds med Liverpools præstation i første halvleg mod Manchester City.

Alex Oxlade-Chamberlain scorede det ene af Liverpools tre mål i den hæsblæsende første halvleg. Scanpix/Anthony Devlin
Alex Oxlade-Chamberlain scorede det ene af Liverpools tre mål i den hæsblæsende første halvleg. Scanpix/Anthony Devlin

Liverpool. Liverpool har gjort første del af arbejdet, men der er stadig lang vej til semifinalen.

Sådan lyder det fra klubbens manager, Jürgen Klopp, efter at han har set sit hold spille en pragtkamp og slå Manchester City med 3-0 i første kvartfinale i Champions League.

- I dag var det helt okay, men der er ingen grund til at fejre noget endnu, siger Klopp i en interview vist på tv-stationen 3+.

Mohamed Salah, Alex Oxlade-Chamberlain og Sadio Mané scorede Liverpools tre mål, der alle faldt i første halvleg.

Efter pausen kom det mest til at handle om at holde eget mål rent.

- Første halvleg var fuld af energi. Vi havde et fantastisk forsvar og spillede fantastisk fodbold. Vores presspil var virkelig godt.

- I anden halvleg spillede vi ikke nok fodbold. Det var problemet. De havde vel bolden 70-80 procent af tiden. Vi forsvarede os godt, men det er ikke sådan, vi ikke spille, siger Klopp.

Det var en streg i regningen, at målmaskinen Salah måtte udgå med noget, der kunne ligne en lyskeskade i anden halvleg.

Klopp regner dog ikke med, at der er grund til at slå alarm.

- Efter kampen sagde han: "Nej, nej, det er ikke alvorligt". Men nu må vi se. Vi håber, at skanningen går godt, siger Liverpool-manageren.

Anfører Jordan Henderson fremhæver hjemmepublikum, der skabte en heftig og hektisk atmosfære på Anfield.

- Vi vidste, at stemningen ville være enormt god, og det var den også. Vi udnyttede det til fulde, siger han ifølge uefa.com.

Henderson fik i øvrigt en sen advarsel, der giver ham karantæne i returkampen i næste uge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.