Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilbagevendt Sharapova skal banke rust af før grand slam

Maria Sharapova vil gerne spille French Open og Wimbledon, men først skal hun banke rust af efter karantæne.

Maria Sharapova har fået tildelt tre wildcards til WTA-turneringer efter sin karantænedom. Reuters/Ralph Orlowski
Maria Sharapova har fået tildelt tre wildcards til WTA-turneringer efter sin karantænedom. Reuters/Ralph Orlowski

Den russiske tennisspiller Maria Sharapova gjorde onsdag comeback efter 15 måneders dopingkarantæne med en sejr i første runde i WTA-turneringen i Stuttgart.

Om hjørnet venter muligheden for at deltage i grand slam-turneringerne French Open og Wimbledon, men først skal kampformen opbygges, siger russeren efter onsdagens comeback-sejr.

- Jeg ved, at grand slam-turneringerne er vigtige, og det vil være fantastisk at spille i Paris, hvor jeg har vundet to gange tidligere. Men lige nu er mit fokus på tre andre turneringer. Jeg skal banke noget rust af, siger Sharapova.

Hun henviser til, at hun foruden ugens turnering i Stuttgart også er blevet tildelt wildcard til turneringer i Rom og Madrid de kommende uger.

Det har skabt stor debat i tennisverdenen, at Sharapova har fået de tre wildcards og ikke skal spille kvalifikation modsat andre lavt rangerede spillere.

Selv mener hun ikke, det er nogen større sag.

- Jeg er blevet tilbudt wildcards, og dem har jeg accepteret. Det er ikke sådan, at jeg har fået et trofæ eller andet serveret på et sølvfad, jeg skal stadigvæk vinde kampene, siger Sharapova.

Hun får formentlig brug for enten at skrabe en masse point sammen eller spille kvalifikation for at komme med i French Open og Wimbledon. Det er hun helt indstillet på.

- Jeg stiller op i juniorturneringerne om nødvendigt. Alle ved, hvilket stort konkurrencemenneske jeg er, og hvis der er muligheder for at komme med i turneringerne, så vil jeg gå efter dem, siger Maria Sharapova.

I onsdagens comeback slog hun Roberta Vinci fra Italien med 7-5, 6-3. Hun kalder comebacket til turneringstennis for "den bedste følelse i verden."

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.