Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiger Woods rykker frem i sin første finalerunde siden 2015

Den amerikanske golfspiller er langt fra topplaceringerne i PGA-turnering i Californien, men det går fremad.

Tiger Woods var flere gange i problemer på tredje runde af PGA-turneringen i Californien, men putteren sikrede ham en score på 70 slag - to under par. Scanpix/Michael Reaves
Tiger Woods var flere gange i problemer på tredje runde af PGA-turneringen i Californien, men putteren sikrede ham en score på 70 slag - to under par. Scanpix/Michael Reaves

San Diego. Tiger Woods viste lørdag tegn på fordums styrke, da han på tredje runde af PGA-turneringen Farmers Insurance Open i Californien gik banen i to slag under par.

Dermed rykker Woods 26 pladser frem i stillingen til en delt placering som nummer 39.

Samlet er han tre slag under par efter 54 huller. Turneringen føres af svenskeren Alex Noren i 11 slag under par.

Woods ramte flere af sine teeslag helt skævt. Boldene røg ud i det høje græs både til højre og venstre for fairway, og fire gange endte hans første slag i en bunker.

Men på greenen kompenserede han for fejlene med flere lange putts, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang siden august 2015, at den 42-årige amerikaner er med i weekendens finalerunder i en PGA-turnering.

Rygproblemer har holdt Woods væk fra sporten i lange perioder. Hele 2016 var han således ude af stand til at spille på grund af rygsmerter.

I april sidste år blev Woods opereret for fjerde gang for at dæmpe smerterne, der har plaget den mangedobbelte majorvinder i flere år.

Han fortalte for nylig, at han nu for første gang i flere år kan spille golf uden smerter.

Farmers Insurance Open bliver spillet på Torrey Pines-banerne i La Jolla tæt på San Diego.

Her vandt Tiger Woods også majorturneringen US Open i 2008, hvilket var hans 14. og seneste sejr i en major.

Woods har vundet turneringen i Californien syv gange, senest i 2013.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.