Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiger Woods klarer cutgrænsen i comeback

En birdie på sidste hul sikrer Tiger Woods adgang til finalerunderne ved Farmers Insurance Open.

Tiger Woods klarer cutgrænsen for første gang i lang tid. Scanpix/Donald Miralle
Tiger Woods klarer cutgrænsen for første gang i lang tid. Scanpix/Donald Miralle

Tiger Woods er med, når finalerunderne ved golfturneringen Farmers Insurance Open i USA spilles lørdag og søndag.

Det amerikanske ikon, der for første gang i et år er med ved en PGA Tour-turnering, gik fredag anden runde i 71 slag, et slag under banens par.

Turneringen føres af amerikaneren Ryan Palmer, der fredag brugte 67 slag. Samlet er Palmer 11 slag under par.

Tiger Woods, der har været meget skadet de seneste år, sluttede af med at lave en birdie på sit sidste hul, hvilket akkurat sendte ham over cutgrænsen.

Ifølge PGA Tours Twitter-profil er det 888 dage siden, at han har formået at klare et finalecut.

Trods sit lange fravær fra sporten er Woods fortsat en populær spiller. Tilskuerne flokkedes omkring ham på fredagens runde, fremgår det af pgatour.com.

Samlet har Tiger Woods brugt 143 slag efter de to første dage, og han er placeret som delt nummer 65.

Den 42-årige amerikaner var senest med på PGA Tour, da han sidste år ikke klarede finalecuttet ved netop Farmers Insurance Open.

Tiger Woods har vundet turneringen i Californien syv gange, senest i 2013.

Farmers Insurance Open bliver spillet på Torrey Pines-banerne i La Jolla i Californien.

Her vandt Tiger Woods også majorturneringen US Open i 2008, hvilket var hans 14. og seneste sejr i en major.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.