Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiger Woods bekræfter historien om sin manglende fortand

Den skandaleombruste golf-stjerne Tiger Woods bekræfter nu selv den historie om sin manglende fortand, som har taget tophistorier i mediebilledet i USA siden sidste uge.

Der har ellers ikke skortet på konspirationsteorier om, hvordan den tidligere golf-verdensetter havde mistet sin fortand, da han troppede op for at støtte sin kæreste, skiløberen Lindsey Vonn, ved konkurrence i Italien. Den officielle historie fra Woods' agent lød, at en kameramand havde vendt sig, hvorefter hans kamerastativ havde ramt Woods i hovedet og slået hans fortand ud. Tvivlen omkring denne forklaring fik dog hurtigt ben at gå på, da ingen officials fra konkurrenceområdet havde hørt om denne historie.

Uden offentlig bekræftelse af historien spredte sig hurtigt en masse teorier om, at det kunne være amerikanerens eks-kone, der stadig havde uforløst vrede efter utroskabs-farcen og derfor havde ladet det gå ud over Woods. Andre gættede på, at Woods endnu engang havde raget sig uklar med sin bedre halvdel, og at det derfor kunne være Lindsey Vonn, der stod bag.

Men nu har Tiger Woods selv været ude at lægge låg på teorierne.

»Fotografen ændrede sin position, og jeg blev ramt. Det var et uheld. Og ja, der var blod over det hele. Det hele er godt igen,« fortæller Woods til USA Today's Steve DiMeglio og bekræfter således den officielle historie.

Tiger Woods er endnu langt fra fordums styrke. Amerikaneren indtager aktuelt en 47.-plads på verdensranglisten, tolv pladser under danske Thomas Bjørn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.