Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere US Masters-vinder kommer til Made in Denmark

Danny Willett, som for to år siden vandt majorturneringen US Masters, skal spille med i Silkeborg Ry Golfklub.

Danny Willett har meldt sin ankomst til European Tour-turneringen Made in Denmark. Reuters/Lucy Nicholson/arkiv
Danny Willett har meldt sin ankomst til European Tour-turneringen Made in Denmark. Reuters/Lucy Nicholson/arkiv

Silkeborg. Den tidligere US Masters-vinder Danny Willett har meldt sin ankomst til den danske golfturnering på European Tour, Made in Denmark.

Den 30-årige englænder gør blandt andre sin landsmand Lee Westwood selskab ved turneringen, der bliver spillet fra 30. august til 2. september i Silkeborg Ry Golfklub.

»Thomas (Bjørn, red.) har fortalt mig, at de danske fans er de bedste i verden, så jeg glæder mig meget til Made in Denmark i august,« siger Danny Willett i en pressemeddelelse.

Danny Willett blev for to år siden en overraskende vinder af US Masters i USA.

Han vandt majorturneringen med et forspring på tre slag ned til førnævnte Lee Westwood og amerikaneren Jordan Spieth.

Samme år var Danny Willett med på Europas hold i Ryder Cup mod USA.

Her scorede han dog ingen point, da Europa tabte 11-17 til amerikanerne.

I disse dage er englænderen også med ved US Masters, der begyndte torsdag.

Danny Willett fik en mindre god start på turneringen på Augusta-banen, da han gik første runde i 75 slag.

Det placerer ham på en delt 55.-plads efter førstedagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.