Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere Tour-vinder vil slå timerekorden

Den tidligere Tour de France-vinder og detroniserede Team Sky-kaptajn Bradley Wiggins har meddelt, at han vil forsøge at slå den legendariske 'timerekord' den 7. juni i Lee Valley VeloPark i London.

Det er Wiggins selv, der annoncerer rekordforsøget i en videooptagelse bragt af Sky Sports. 'Timerekorden' er et UCI-løb, hvor rytteren skal forsøge at tilbagelægge så mange kilometer som muligt på en time. Forsøget foretages på en indendørs cykelbane, således at forholdene er optimale, men også så alle, der tager udfordringen op, har samme vilkår.

»Timerekorden er cykelrytternes hellige gral. Den er blevet kæmpet om med næb og klør af de største navne i vores sport i over 100 år, og nu er det min tur til at give den et skud«, siger englænderen og uddyber.

»Jeg håber, at dette er en udfordring der inspirerer folk. Hvorfor ikke få cyklen ud af skuret og se, hvor langt du kan komme på en time?«, lyder det fra Sky-rytteren.

Det første forsøg blev udført af James Moore i 1873, som tilbagelagde 23,33 kilometer. Siden har store legender som Fausto Coppi, Jacques Anquetil, Eddy Merckx og Jens Voigt haft den prestigefulde rekord. Også danske Ole Ritter har haft rekorden, da han i 1968 tilbagelagde 48,653 kilometer.

Den nuværende rekord blev sat af australske Rohan Dennis i februar i år. Her blev det til 52,4 kilometer. Få dage før havde hans landsmand Jack Bobridge forsøgt at slå rekorden. Han missede målet med omkring en halv kilometer og måtte bæres fra sin cykel. Bobridge har senere udtalt om sit forsøg, at det var »det tætteste han ville komme på døden, uden rent faktisk at dø«.

TV-stationen Sky, som ligeledes er hovedsponsor for Wiggins' hold, vil støtte britens forsøg i det prestigefulde løb.

»Vi er glade for at kunne fortsætte vores støtte til Bradley, da vi har været en del af så succesfuld en karriere«, lyder det fra Skys Brand Director, Robert Tansey.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.