Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere Sønderjyske-profil bliver assistenttræner

Henrik Hansen, der i forvejen indgår i Sønderjyskes stab, bliver assistenttræner for Claus Nørgaard.

Hans Jørgen Haysen (billedet) har ansat Henrik Hansen som assistenttræner i Sønderjyske. Scanpix/Henning Bagger
Hans Jørgen Haysen (billedet) har ansat Henrik Hansen som assistenttræner i Sønderjyske. Scanpix/Henning Bagger

Det bliver Henrik Hansen, der afløser Peter Enevoldsen som assistenttræner i fodboldklubben Sønderjyske.

Det meddeler DM-sølvvinderne i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at Henrik Hansen har forlænget sin kontrakt med to år, så den løber til udgangen af juni 2019.

37-årige Henrik Hansen indstillede for halvandet år siden den aktive karriere, hvor han blandt andre spillede for Esbjerg, AC Horsens, OB og Sønderjyske.

Efter karrierestoppet har han været ansat som træner i Sønderjyske, blandt andet i arbejdet med klubbens talenter.

- Henrik Hansen har i alle år haft meget stor betydning for klubben og ikke mindst i omklædningsrummet, hvor han tidligere som holdets anfører og kaptajn var en vigtig sparringspartner for både holdkammerater og den sportslige ledelse.

- Dette har han med stor kløgt, sund fornuft og faglighed evnet at tage med over i trænergerningen, og her lynhurtigt fået oparbejdet en lige så vigtig rolle som kulturbærer som træner, som han havde som spiller, siger Sønderjyskes sportschef, Hans Jørgen Haysen.

- Han ved, hvem vi er, og han kender vores dna og vores måde at prioritere midler og ressourcer.

- Han har i både indeværende og sidste sæson haft stor indflydelse på og bidraget til superligaholdets flotte resultater fra sidelinjen i det daglige og på kampdage.

- Henrik Hansen er i den grad vokset i sin nye rolle efter karrierestoppet.

- Han har næsten dagligt taget store skridt i sin udvikling som træner, og vi er meget tilfredse med, at han fortsætter som en meget vigtig brik i det lyseblå trænerteam, siger Hans Jørgen Haysen.

Henrik Hansen skal frem til sommer fortsat bistå med talentarbejdet i Sønderjyske.

Klubben ansatte for nylig Claus Nørgaard som cheftræner, efter at succesrige Jakob Michelsen rykkede til svenske Hammarby.

Assistenttræner Peter Enevoldsen stoppede også for at tiltræde i en lignende stilling hos Randers FC.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.