Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere olympisk cykelmester testes positiv for doping

Samuel Sánchez er suspenderet og går glip af Vueltaen efter en positiv dopingprøve.

Arkivfoto. Samuel Sánchez er suspenderet og går glip af Vueltaen efter en positiv dopingprøve.
Arkivfoto. Samuel Sánchez er suspenderet og går glip af Vueltaen efter en positiv dopingprøve.

Den tidligere OL-guldvinder i landevejscykling Samuel Sánchez (BMC) er blevet testet positiv for at have benyttet sig af et ulovligt væksthormon.

Det oplyser Den Internationale Cykelunion (UCI) på sin hjemmeside.

Den positive dopingprøve blev taget ved en kontrol 9. august af det uafhængige organ, som UCI har sat til at stå for dopingprøver i sporten.

Som reglerne foreskriver, er Samuel Sánchez nu midlertidigt suspenderet. Han har ret til at følge analysen af sin B-prøve, som endegyldigt kan fælde ham for dopingbrug. UCI har ikke yderligere detaljer om sagen på nuværende tidspunkt.

Sanchez var udpeget til at køre det forestående Vuelta a España i sit hjemland, men det kommer han altså ikke til.

Dopingprøven skuffer hans hold, BMC, som straks har suspenderet ham, men afventer B-prøven, før man eventuelt står klar med en fyreseddel til den 39-årige veteran.

»Alle ryttere og ansatte skal holde højst mulige etiske standard, og BMC Racing Team er ekstremt skuffede over at få denne nyhed forud for Vueltaen, hvor Loïc Vliegen vil overtage Sanchez' plads.«

»Sanchez er øjeblikkeligt suspenderet. Indtil vi kender svarene fra B-prøven, vil vi ikke foretage os yderligere, lyder det i en erklæring på holdets hjemmeside.«

Tidligere i karrieren er Sanchez blevet nummer to i både Touren og Vueltaen. I de år kørte han for Euskaltel-holdet. I 2008 vandt han OL-guld i Beijing.

/ritzau/

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.