Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere cykelstjerne får to års dopingkarantæne

Den tidligere toprytter Michael Boogerd er blevet straffet for antidopingforseelser i sin aktive karriere.

En dopingindrømmelse i et tv-program koster nu den tidligere cykelstjerne Michael Boogerd en to år lang karantæne fra al cykelsport.

Den Internationale Cykelunion (UCI) spærrede før jul hollænderen fra alle cykelrelaterede forhold, oplyser UCI onsdag.

- Michael Boogerd er blevet straffet med to års udelukkelse for overtrædelser af antidopingreglerne, som han har begået i sin cykelkarriere. Karantænen har virkning indtil 21. december 2017.

Den nu 43-årige hollænder kørte hele sin karriere på Rabobank-holdet og var undervejs holdkammerat med flere danske ryttere, blandt andre Rolf Sørensen og Michael Rasmussen.

I forbindelse med optrevlingen af Rabobanks dopinghistorie kom også Boogerd under anklage, men han afviste i årevis at have haft noget med forbudte stoffer at gøre.

I marts 2013 lagde den tidligere toprytter imidlertid kortene på bordet i et tv-interview, hvor han indrømmede systematisk doping fra 1997 frem til karrierestoppet ti år senere.

Blandt hans største triumfer som aktiv rytter var sejren i forårsklassikeren Amstel Gold Race i 1999, to etapesejre i Tour de France, ligesom han tre gange vandt det nationale mesterskab.

I sidste sæson var Michael Boogerd tilknyttet det hollandske Pro Continental-hold Team Roompot som sportsdirektør, men den rolle kan han ikke udfylde, så længe karantænen har effekt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.