Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ti olympiske aspiranter får støtte frem mod OL i Tokyo

I kampen for at kvalificere sig til OL i Tokyo i 2020 støttes ti danske atleter med op til 146.000 kroner.

Roeren Fie Udby magtede ikke at nå i finalen ved OL i Rio sidste sommer, men måske får hun chancen igen ved legene i 2020. Reuters/Carlos Barria
Roeren Fie Udby magtede ikke at nå i finalen ved OL i Rio sidste sommer, men måske får hun chancen igen ved legene i 2020. Reuters/Carlos Barria

Der er gode nyheder til ti potentielle danske OL-atleter.

De har fået tildelt olympiske scholarships på op til 146.000 kroner til at optimere forberedelserne frem mod OL i Tokyo i 2020.

Den Internationale Olympiske Komité, IOC, står bag programmet Olympic Solidarity, som støtter udvalgte atleter frem mod OL.

Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er nationalolympisk komité i Danmark, har fået godkendt ansøgningerne om scholarships til ti atleter.

De kan se frem til at modtage et rejsestipendiat på 5000 dollar, som er øremærket til rejser til OL-kvalificerende konkurrencer.

De får også 500 dollar om måneden, så længe de har mulighed for at kvalificere sig til OL i Tokyo - dog maksimalt i 36 måneder.

Hver af de ti atleter kan samlet set opnå støtte på 23.000 dollar, hvilket svarer til cirka 146.000 kroner.

»Med få undtagelser, så lever rigtig mange danske eliteatleter på en sten med få økonomiske ressourcer.«

»En check på samlet set omkring 146.000 kroner gør derfor en kæmpe forskel og vil være med til at optimere forberedelserne frem mod OL i Tokyo i 2020 for alle ti atleter.«

»I DIF er vi derfor rigtig glade for, at vi via IOC har fået mulighed for at hjælpe ti danske atleter tættere på deres mål om OL-kvalifikation,« siger Morten Rodtwitt, der er chef de mission for det danske OL-hold.

Team Danmarks direktør glæder sig også over den økonomiske håndsrækning til atleterne.

»Økonomiske ressourcer er et afgørende konkurrenceparameter i eliteidræt, og de ti atleter er fra idrætsgrene, hvor det kan være svært at få de økonomiske ender til at mødes.«

»Derfor håber jeg, at de olympiske scholarships kan gøre en forskel for atleterne, så vi alle sammen kan juble med dem, når de leverer præstationer i verdensklasse,« siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.

De ti atleter er udpeget af DIF i samarbejde med Team Danmark på baggrund af opnåede resultater samt potentialet i forhold til OL i Tokyo:

  • Anna Emilie Møller, løb.
  • Janick Klausen, højdespring.
  • Maja Buskbjerg Jager, bueskydning.
  • Amalie Dideriksen, cykling.
  • Stine Nielsen, skydning.
  • Cathrine Dufour, dressur.
  • Fie Udby, roning.
  • Lin Ea Cenholt Christensen, sejlsport.
  • Viktor Bromer, svømning.
  • Andreas Schilling Andersen, triatlon.

Hvis en atlet ikke kvalificerer sig til OL i Tokyo 2020 eller bliver skadet og ikke kan deltage ved OL, så bortfalder støtten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.