Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thygesen: FCK er en klasse eller to bedre end Brøndby

Brøndby skal være mere end tilfreds, hvis holdet kan hente et point ude mod FC København, mener ekspert.

Brøndby er ikke i stand til at hamle op med FC København i foråret. FCK vinder det danske mesterskab, mens Brøndby må nøjes med sølv.

Det vurderer den tidligere Brøndby-spiller Jesper Thygesen, der er fodboldkommentator på Viasat.

På søndag skal Brøndby møde FCK på udebane i den første spillerunde i Superligaen i foråret.

- Lige nu er der ikke spænding om noget. Det kan godt være, Brøndby og FCK skal mødes tre gange i foråret, men jeg ser det som afgjort. FCK er bare lige nu en klasse eller to bedre.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Brøndby pludselig vinder tre kampe over FCK i foråret. Det er helt urealistisk.

- Motivationen må også være til at få øje på for Brøndby, der har ligget underdrejet i mange år. En andenplads og sølv er værd at gå efter, siger Thygesen.

Brøndby kan dog inden for en længere tidshorisont gøre sig forhåbninger om at støde FCK af tronen.

- Det er det lange seje stræk, der er på spil for Brøndby. Det handler om kontinuitet over lang tid. Det har også taget FCK mange år at nå dertil, hvor de er nået.

- Brøndby skal bevise sig over flere transfervinduer, og de er i gang med det. I løbet af et par sæsoner vil Brøndby hale ind på FCK.

- Hvis FCK på et eller andet tidspunkt bliver svækket eller mister momentum, så overhaler Brøndby FCK, siger Thygesen.

Brøndby har handlet godt ind i vinterens løb og har garderet sig på midtbanen ved at leje Zsolt Kalmar i RB Leipzig og derved dække hullet efter salget af Andrew Hjulsager til Celta Vigo.

Samtidig er venstrebacken Gregor Sikosek og midtstopperen Paulus Arajuuri hentet for at styrke Brøndbys forsvar.

- Jeg synes, det har været et meget spændende og interessant transfervindue, Brøndby har gennemgået. Det er spillere fra en fin hylde, de henter nu.

- Man kan se en mening med den måde, Troels Bech (sportsdirektør i Brøndby, red.) har forvaltet dette transfervindue på. Han er trådt i karakter. De har endelig fået en venstreback, som har gjort det godt.

- Det kan godt være, Brøndby mister en profil i Hjulsager, men klubben har også vist fornuft og muskler i dette transfervindue, mener Thygesen.

Kampen mellem FCK og Brøndby fløjtes i gang i Parken søndag klokken 13.30.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.