Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorbjørn Olesen hæver niveauet igen i Made in Denmark

Thorbjørn Olesen har sikker kurs mod en Ryder Cup-plads og gik en fin tredje runde på Silkeborg Ry Golfklub.

Thorbjørn Olesen spillede endnu bedre på tredje runde end på anden runde i golfturneringen Made in Denmark på Silkeborg Ry Golfklub. Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Thorbjørn Olesen spillede endnu bedre på tredje runde end på anden runde i golfturneringen Made in Denmark på Silkeborg Ry Golfklub. Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Thorbjørn Olesen har for alvor fået fat i spillet i golfturneringen Made in Denmark på Silkeborg Ry Golfklub.

Lørdag gik han en fin tredje runde i 67 slag - fem slag under banens par.

Runden startede ellers mindre løfterigt med en bogey allerede på 2. hul, men efter fire huller i par fandt Olesen skarpheden og lavede i alt seks birdies på de resterende 12 huller.

Dermed kom han i klubhuset med en samlet score for de tre runder på syv slag under par.

Første og anden runde gik den 28-årige dansker i henholdsvis 73 og 69 slag.

Ud over kampen for en topplacering i den danske European Tour-turnering kæmper Thorbjørn Olesen også en kamp for at sikre sig en plads på Europas Ryder Cup-hold.

Pladsen ligger lige for snuden af danskeren, men de to englændere Eddie Pepperell og Matthew Fitzpatrick kan fravriste Olesen pladsen ved at vinde den danske turnering.

Få huller inde på tredje runde lå de dog i henholdsvis samlet tre og seks slag under par.

Den førende, Christiaan Bezuidenhout fra Sydafrika, er noteret for en score på 13 slag under par for de to første runder. Han slår først ud senere lørdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.