Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thiem besejrer sensation og er i første French Open-finale

Dominic Thiem spillede sig i French Open-finalen med en sejr over useedede Marco Cecchinato i Paris.

Dominic Thiem måtte slide hårdt i det i de første to sæt i French Open-semifinalen mod Marco Cecchinato, men i tredje sæt var der ingen tvivl om styrkeforholdet. Christophe Archambault/scanpix/Ritzau Scanpix
Dominic Thiem måtte slide hårdt i det i de første to sæt i French Open-semifinalen mod Marco Cecchinato, men i tredje sæt var der ingen tvivl om styrkeforholdet. Christophe Archambault/scanpix/Ritzau Scanpix

Paris. For første gang i karrieren er Dominic Thiem klar til at spille finale ved en grand slam-turnering.

Fredag spillede den østrigske tennisspiller sig i finalen i herresingle ved French Open i Paris, grusturneringen hvor han de foregående to år blev sendt ud i semifinalen.

Det skete med en sejr på 7-5, 7-6, 6-1 over sensationsspilleren Marco Cecchinato.

Den 25-årige italiener, der blot er nummer 72 på verdensranglisten, havde før årets French Open aldrig vundet en kamp i hovedturneringen ved en grand slam-turnering.

I ottendedelsfinalen sendte Marco Cecchinato ottendeseedede David Goffin fra Belgien ud, og i kvartfinalen besejrede italieneren den tidligere verdensetter Novak Djokovic.

24-årige Dominic Thiem var imidlertid meget opsat fra begyndelsen af fredagens semifinale, og den syvendeseedede østriger brød omgående sin modstanders serv i kampens første parti.

Marco Cecchinato brød dog tilbage til 4-4, kun for at blive brudt igen og komme bagud 5-6.

Herefter servede Dominic Thiem sætsejren hjem.

I andet sæt holdt begge spillere serv frem til stillingen 6-6, og den efterfølgende tiebreak blev særdeles medrivende.

Dominic Thiem kom foran 6-3, men han lavede derefter tre fejl på stribe, så Marco Cecchinato kom på 6-6.

Et kraftfuldt forhåndsslag gav en sætbold til italieneren, men Dominic Thiem afværgede den med en god serv ud af banen, som Marco Cecchinato returnerede i nettet.

Østrigeren fik endnu en sætbold, som modstanderen imidlertid fik afværget med en fræk stopbold.

Efter fem sætbolde til Thiem og tre til Cecchinato i tiebreaken sluttede den, da østrigeren med et hårdt forhåndsslag tvang italieneren til at slå bolden ud af banen.

12-10 blev cifrene i Dominic Thiems favør.

Så var der ikke mere i Marco Cecchinato, og tredje sæt blev en ekspeditionssag for østrigeren.

I finalen på søndag skal Dominic Thiem møde enten topseedede Rafael Nadal fra Spanien eller femteseedede Juan Martin del Potro fra Argentina.

De mødes senere fredag i den anden semifinale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.