Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terrormistanke koster langrendsløber VM-deltagelsen

En venezuelansk langrendsløber går glip af VM i Lahti. Han blev tilbageholdt i Paris grundet terrormistanke.

VM i langrend er løbet ind i et noget specielt afbud, da mistanke om narkosmugling og terror har kostet en venezuelaner deltagelsen. Arkivfoto. Reuters/Tt News Agency
VM i langrend er løbet ind i et noget specielt afbud, da mistanke om narkosmugling og terror har kostet en venezuelaner deltagelsen. Arkivfoto. Reuters/Tt News Agency

Lahti. Langrends-VM i finske Lahti bliver en deltager fattigere end forventet, da venezuelaneren Adrian Solano ikke når frem til VM. Og årsagen er noget speciel.

22-årige Solano skulle mellemlande i Paris på sin vej til Finland, men her mistænkte fransk politi ham både for narkosmugling og for at være terrorist, hvorfor han blev tilbageholdt i fem dage og sendt hjem igen.

Det skriver svenske Aftonbladet.

- De troede, han smuglede narkotika, bare fordi han er fra Venezuela og mørk i huden. Jeg synes, det er racistisk.

- De undersøgte hans krop for at finde narkotika, og så spurgte de ham, om han var terrorist, siger Solanos landsmand og holdkammerat Cesar Baena.

Han fik fem dage i fængsel i lufthavnen, inden han blev sendt hjem, førend Venezuelas ambassade nåede at gå ind i sagen.

- Han havde kun 20 euro på sig i kontanter og ingen kredit- eller bankkort. Det vakte mistanke, fortæller Baena.

- Derefter forklarede han, at han skulle deltage ved ski-VM, men de lo bare ad ham.

Som sagt blev Solano sendt retur til Venezuela, og han kommer ikke til VM i Finland.

- Den første flybillet var dyr nok, og han kan ikke købe en til. Jeg føler med ham. Det er ikke retfærdigt, lyder det fra Cesar Baena.

VM indledes onsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.