Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tennisstjerner leger sig til tredje runde i Rom

Både Rafael Nadal og Novak Djokovic hamrede sig videre til tredje runde i Italian Open efter korte kampe.

Rafael Nadal er videre til tredje runde i tennisturneringen Italian Open i Rom
Rafael Nadal er videre til tredje runde i tennisturneringen Italian Open i Rom

To af de bedste tennisspillere i verden Rafael Nadal og Novak Djokovic er videre til tredje runde af tennisturneringen Italian Open i Rom.

Den 16-foldige grand slam-vinder Rafael Nadal skulle onsdag bruge en time på at vinde over bosniske Damir Dzumhur med cifrene 6-1, 6-0.

Nadal ligger nummer to på verdensranglisten, efter han måtte overlade førstepladsen til Roger Federer, da Nadal fredag i sidste uge løb ind i et nederlag efter 21 sejre på stribe.

Det skete, da østrigske Dominic Thiem slog Nadal ud af kvartfinalen i Madrid Masters.

Nadal undgår dog at støde ind i sin overmand fra Madrid Masters, da Thiem blev sendt ud af anden runde i Rom.

Nadal skal møde enten canadiske Denis Shapovalov eller hollandske Robin Haase i tredje runde af Italian Open.

Serbiske Novak Djokovic er også videre til tredje runde, efter han i to sæt besejrede georgiske Nikoloz Basilashvili med 6-4, 6-2.

Den tidligere verdensetter ligger helt nede som nummer 18 på verdensranglisten, efter han er blevet slået ud af seks af de 12 turneringer, han har deltaget i år.

Djokovic skal i tredje runde møde spanske Albert Ramos-Vinolas.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.