Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tennisstjerne hamrede bold på tilskuer i frustration

Novak Djokovic fik både advarsel og pointstraf for dårlig opførsel i lørdagens Doha-finale mod Andy Murray.

Doha. Sammen med Andy Murray leverede Novak Djokovic drømmetennis i lørdagens finale ved Qatar Open, som Djokovic vandt i tre tætte sæt.

Men serberen viste også en negativ side af sig selv, da han lod frustrationerne få frit spil undervejs.

I første sæt fik han en advarsel, da han i arrigskab over at have tabt en duel fyrede en bold afsted mod tilskuerpladserne, hvor den ramte en kvinde.

- Det var ikke forsætligt. Jeg gjorde det ikke med vilje. Tilskuere vil af og til blive ramt af bolden, særligt dem der sidder langt fremme, men jeg prøvede ikke at ramme nogen. Det ville være uacceptabelt.

- Jeg skal nok være mere forsigtig i fremtiden, siger Novak Djokovic.

I slutningen af andet sæt viste han igen prøver på sit temperament, da han efter et tabt parti smadrede sin ketsjer. Det udløste en pointstraf til serberen.

Ved French Open sidste år kastede Djokovic også med ketsjeren i en kamp mod tjekken Tomas Berdych.

Ved den lejlighed var ketsjeren tæt på at ramme en linjedommer, som lige netop nåede at flytte sig.

Senere i samme turnering kom han ved et uheld til at kaste ketsjeren ud blandt tilskuerne i finalen mod Andy Murray.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.