Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Team Tvis-back er dybt skuffet efter klø i semifinale

Jette Hansen roser Team Esbjerg for at komme med en helt anden indstilling i den anden DM-semifinale.

Der er stor skuffelse i Team Tvis Holstebro, efter at håndboldklubben lørdag aften fik en ordentlig en på sinkadusen af Team Esbjerg i den anden DM-semifinale mellem klubberne.

Team Tvis gik ellers ind til kampen i Esbjerg med en 32-27-føring i bagagen fra den første kamp på hjemmebane, men holdet tabte med hele 19-31 i returkampen.

- Vi holdt ikke aftalerne i forsvaret, og det gjorde, at vores målmænd fik svære betingelser. Så fik vi ikke løbet de kontraer, vi skulle, og så blev det svært, siger Team Tvis-backen Jette Hansen efter den store lussing.

Hun roser samtidig Team Esbjerg, der overvandt et direkte rødt kort til profilen Estavana Polman lige før pausen.

- Esbjerg spillede en fin kamp, det var tydeligt, at de havde lært noget af den første kamp.

- Det var et helt andet Esbjerg-forsvar i dag. De var meget mere aggressive, hvilket vi var klar over, at de ville være. Men vi fik det ikke løst, og det var nok derfor, vi tabte så stort, siger Jette Hansen.

Team Tvis Holstebro skal nu spille om DM-bronze mod enten FCM Håndbold eller Viborg HK, der søndag mødes i den anden semifinale.

Derudover har Team Tvis mulighed for at vinde Cup Winners Cup, hvor klubben møder russiske Lada i finalen.

- Sæsonen er ikke færdig. Men når man står i en DM-semifinale og har vundet den første kamp med fem mål, så er man dybt skuffet over ikke at komme i finalen.

- Lige nu fylder det meget, men vi må tilbage i træningslokalet og kæmpe røven ud af bukserne for at komme ud af denne sæson med et godt resultat.

- Det kan vi passende gøre ved at vinde Cup Winners Cup og sikre DM-bronze, siger Jette Hansen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.