Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydkorea afviser protester mod fredslege

Befolkningen i Sydkorea opfordres til at tage godt imod Nordkorea ved det kommende vinter-OL i Pyeongchang.

En konservativ sydkoreansk gruppe brændte mandag et billede af Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Scanpix/Ahn Young-joon
En konservativ sydkoreansk gruppe brændte mandag et billede af Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Scanpix/Ahn Young-joon

Seoul. Efter protester mod Nordkoreas deltagelse ved vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea opfordrer Sydkoreas præsidentkontor befolkningen til at tage godt imod alle nationer ved vinter-OL - Nordkorea inkluderet.

Det skriver nyhedsbureauet Yonhap tirsdag.

Mandag brændte medlemmer af en konservativ sydkoreansk gruppe et nordkoreansk flag samt et billede af Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i Sydkoreas hovedstad, Seoul.

Aktionen har fået Sydkoreas politiske top til at reagere med appeller om at byde alle nationer velkommen ved vinter-OL.

Talsmand for Sydkoreas præsidentkontor Park Soo-hyun mener, at vinter-OL er en sjælden mulighed for at bringe de to nationer nærmere hinanden.

- For blot en måned siden var den koreanske halvø præget af store spændinger, men regeringens forsøg på at tackle krisen har ført til, at Nordkorea nu deltager ved vinter-OL, sagde talsmanden ifølge Reuters.

- Vi tror på, at vinter-OL ikke blot vil være med til at skabe fred på den koreanske halvø, men også vil bane vej for global fred.

Dialogen mellem Nord- og Sydkorea tog fart, ikke længe efter at Kim Jong-un i sin nytårstale åbnede for, at Nordkorea ville deltage ved vinter-OL.

Efter et ret kort forhandlingsforløb blev det besluttet, at Nord- og Sydkorea skal gå sammen ind ved åbningsceremonien samt stille et fælles ishockeyhold på kvindesiden.

I Sydkorea er vinter-OL, der begynder 9. februar, blevet markedsført som "fredslegene".

Men den noget pludselige forbrødring mellem de to nationer har fået kritikere til at beskylde Sydkorea for at give Nordkorea en platform for propaganda ved vinter-OL.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, er faldet markant i popularitetsmålinger i kølvandet på beslutningen om at lave et fælles ishockeylandshold med Nordkorea.

Protesterne mandag faldt sammen med et besøg fra en nordkoreansk delegation.

Delegationen skulle aftale de nærmere rammer for en optræden fra et nordkoreansk orkester ved vinter-OL.

Nordkorea har reageret på protesterne ved at kalde dem "afskyelige", skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.