Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydamerikanske rivaler vil gå sammen om VM i 2030

I 2030 er det 100 år siden, at Uruguay vandt det første VM i fodbold. Jubilæet skal fejres med fællesbud.

Argentinas Mauricio Macri (tv) og Uruguays Tabare Vazquez lancerer ønsket om at blive VM-værter i 2030.
Argentinas Mauricio Macri (tv) og Uruguays Tabare Vazquez lancerer ønsket om at blive VM-værter i 2030.

Uruguay vil byde på værtskabet for VM i fodbold i 2030 for at markere, at det er 100 år siden, at landet triumferede i den første VM-turnering.

Uruguay vil lægge billet ind på slutrunden sammen med nabolandet Argentina. Det oplyser præsidenterne for de to lande torsdag.

Meddelelsen kommer i forbindelse med et besøg af Argentinas nye præsident, Mauricio Macri, i Uruguay. Under hans forgænger Cristina Kirchners tid som præsident var forholdet mellem de to lande ikke det allerbedste, skriver nyhedsbureauet AFP.

Men det ønsker Macri at rette op på.

- Og ingen mulighed er bedre end at forpligtige sig til at være fælleskandidater som vært for VM (i 2030, red.), siger Mauricio Macri under sit besøg hos Uruguays præsident, Tabare Vasquez, på dennes landsted.

Begge statsledere er fodboldelskere. Mauricio Macri er tidligere klubpræsident for det argentinske storhold Boca Juniors, mens hans kollega har været præsident for klubben Progreso i Uruguay.

Uruguay lagde fodboldbaner til den første VM-slutrunde i 1930 og besejrede i finalen Argentina med 4-2.

Begge lande har to gange vundet VM. Uruguay fik sin anden titel i 1950 med sin choksejr over værtslandet Brasilien, mens Argentina vandt finalerne i henholdsvis 1978 og 1986.

I nyere tid har Sydamerika kun to gange haft værtskabet for VM. Argentina i 1978 og Brasilien i 2014.

I 2018 bliver slutrunden spillet i Rusland, og derefter skal Qatar stå for arrangementet i 2022.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.