Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydafrikaner var chanceløs mod Nadal i US Open-finalen

Rafael Nadal vinder sin 16. grand slam-titel i ensidigt opgør mod Kevin Anderson i US Open.

Rafael Nadal vinder sin 16. grand slam-titel i ensidigt opgør mod Kevin Anderson i US Open.
Rafael Nadal vinder sin 16. grand slam-titel i ensidigt opgør mod Kevin Anderson i US Open.

Rafael Nadal var som ventet for stor en mundfuld for sydafrikaneren Kevin Anderson i søndagens finale i US Open.

Nadal tog sin anden grand slam-titel i denne sæson med en overbevisende sejr på 6-3, 6-3, 6-4.

I juni vandt verdensranglistens nummer et French Open, og med søndagens triumf er han nu oppe 16 grand slam-titler.

Det overgås kun af Roger Federer fra Schweiz med 19.

Andersons største kvalitet er en knaldhård serv, og det begyndte godt.

Den over to meter høje sydafrikaner fyrede flere servevindere afsted i første parti, som han sikrede sig med et servees.

Derefter holdt begge deres serv til 3-3.

I syvende parti havde Nadal flere muligheder for at bryde, og det lykkedes, da Anderson først lavede sin fjerde dobbeltfejl i kampen og derefter missede en nem forhånd ved nettet.

Nadal konsoliderede sin føring ved at vinde det efterfølgende serveparti, og derefter brød han igen Anderson, før spanieren servede første sæt hjem.

Dermed havde den 31-årige Anderson, der aldrig tidligere er nået frem til en grand slam-finale, ryggen mod muren.

Han vandt sine første to servepartier, men formåede ikke at true Nadal i spanierens serv.

Ved stillingen 2-2 fik Nadal to muligheder for at bryde, da Anderson fejlede et baghåndslag. Sydafrikaneren overlevede den første med en kanonserv, men efter en længere slagudveksling gik Nadal frem til nettet og vandt partiet med en smash.

Derefter var de resterende partier en tro kopi af første sæt. Nadal holdt uden problemer egen serv, hvorefter han igen brød sin modstander.

Derefter viste han klassen ved at vinde sættet med et servees, en forhåndsflugter, et servees og endnu en flugter med forhånden.

Den sidste rest af spænding om kampens udfald forduftede stort set, da Nadal lagde ud med at bryde Anderson i tredje sæts første parti.

Det blev også kampens sidste servebrud, og dermed vandt Nadal sættet 6-4. Det er tredje gang, at Nadal vinder US Open.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.