Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige nedlægger Serbien og henter første EM-sejr

Serbien var tæt på at indhente Sverige i anden halvleg, men svenskerne fik sikret de første point ved EM.

Sverige besejrede Serbien ved EM i håndbold. Reuters/Marko Djurica
Sverige besejrede Serbien ved EM i håndbold. Reuters/Marko Djurica

Split. Sveriges mandlige håndboldlandshold vandt søndag en tidlig nøglekamp over Serbien ved EM i Kroatien.

Svenskerne sejrede med cifrene 30-25 efter en føring på 16-10 ved pausen.

Begge hold havde tabt den første kamp i gruppe A, så der var pres på før kampen i Split, for kun de tre bedste hold går videre til mellemrunden.

Det pres håndterede Sverige bedst, og efter en lige begyndelse på kampen stormede svenskerne af sted til en 8-3-føring.

Serbien formåede ikke at få kontakt, og få sekunder før pausen sendte svenskernes Jesper Nielsen den sidste scoring i første halvleg i mål.

I anden halvleg lignede det længe en ret sikker svensk sejr.

Men bagud 18-23 scorede Serbien tre mål på stribe, og Petar Nenadic fik dernæst en friløber i en kontra.

Sveriges målmand Mikael Appelgren fik imidlertid pareret afslutningen, og kort efter scorede Albin Lagergren til 24-21 for svenskerne.

Serberne fik senere endnu en mulighed for at komme ind i kampen, da Sverige en overgang var to spillere i undertal.

Det lykkedes i stedet for svenskerne at udvide føringen og tage de to første point i gruppen, mens serberne er uden point.

Senere søndag aften mødes Island og Kroatiens EM-værter i det, der ser ud til at være en tidlig duel om den samlede førsteplads i gruppen.

I gruppe B havde Frankrigs verdensmestre som ventet ingen problemer med at hente den anden sejr i træk.

Efter den snævre etmålssejr over Norge fredag vandt franskmændene sikkert med 33-26 over Østrig, der er sidst i gruppen uden point.

Franske storspillere som Nikola Karabatic og Cedric Soirhando fik et hvil, så de kan være friske senere i turneringen.

Frankrig førte 17-12 ved pausen, og føringen blev udvidet efter pausen.

Senere søndag skal Norge spille mod Hviderusland i samme gruppe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.