Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige er klar til VM! - Italien ikke med for første gang siden 1958

Sverige forsvarede sig til VM, mens Italien må notere en af de største fiaskoer i landets fodboldhistorie.

Foto: REUTERS/Max Rossi
Foto: REUTERS/Max Rossi

For første gang siden 1958 kommer Italien ikke med til VM i fodbold.

De firedobbelte verdensmestre måtte mandag aften nøjes med 0-0 hjemme mod Sverige, der tager VM-billetten med samlet 1-0 efter to playoffkampe.

Italien dominerede stort i returkampen på San Siro i Milano.

Det kunne dog ikke forhindre fiaskoen, der uden nogen som helst tvivl kommer til at koste landstræner Gian Piero Ventura jobbet.

Det er blot tredje gang siden VM's begyndelse i 1930, at Italien ikke kommer med.

I 1930 var det store fodboldland heller ikke med, men dengang afstod Italien selv fra at deltage. Dernæst kiksede landet også kvalifikationen til VM i 1958.

Italienerne har vundet VM fire gange, i 1934, 1938, 1982 og 2006.

Sverige kan til gengæld glæde sig over, at landet skal med til slutrunden i Rusland næste år.

Sverige, der senest var med ved VM i 2006, har endda sikret deltagelsen, efter at holdet sidste år mistede sin stjernespiller, Zlatan Ibrahimovic, der sagde farvel til landsholdet efter EM i Frankrig.

Svenskerne har haft en flot VM-kvalifikationsturnering, hvor holdet blev nummer to i sin gruppe efter Frankrig, men foran Holland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.