Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensson var ikke sur over at blive kaldt »bøsserøv«

Daniel Svensson, der blev kaldt »bøsserøv«, af den kommende damelandstræner Klavs Bruun Jørgensen, forklarer nu, at det ikke var skældsordet, som fik ham til at reagere og fortælle om episoden på direkte tv.

Anklagen mod Klavs Bruun Jørgensen kom ellers uden omsvøb fra Skjern-spilleren Daniel Svensson onsdag aften efter opgøret mod Team Tvis Holstebro.

Her fortalte han til TV2 Sport, at han var sur over, at den kommende landstræner havde kaldt ham en »bøsserøv«, da Daniel Svensson gik fra banen efter at have modtaget det røde kort.

Men nu uddyber Daniel Svensson, hvorfor han fortalte om ordvekslingen under kampen. Han var nemlig mest af alt sur over, at træneren slap med et gult kort for at råbe skældsord henover dommerbordet.

»Min appel går på, at der bliver råbt ting henover dommerbordet, som kun resulterer i et gult kort. Det, synes jeg, er forkasteligt. Og så er jeg sådan set ligeglad med, hvad der bliver råbt. Det er ikke ordvalget, der går mig på,« forklarer Daniel Svensson til BT og fortsætter:

»Jeg var også ophidset i situationen - ligesom Klavs var. For mig er det der skældsord sikkert bare noget, der lige ligger i munden. Det er bare noget, der flyver ud af Klavs, og han mener ikke noget med det. Og når jeg ser tilbage på det, er jeg ked af, at der bliver sat navn på ordet.«

På trods af sagen, forstår Daniel Svensson i bund og grund godt, hvorfor Klavs Bruun Jørgensen og resten af Team Tvis-spillerne var rasende på ham, da han forlod banen.

»Jeg ved godt, at jeg har dummet mig i situationen, hvor jeg kommer for sent i en tackling. Der er klart rødt kort. Men jeg synes i øvrigt også, at det hele er blæst lidt op. Det er en sport fuld af følelser, og de hænger tit uden på tøjet,« fortæller Daniel Svensson.

I interviewet efter kampen langede Daniel Svensson også ud efter Klavs Bruun Jørgensens generelle optræden som træner, som han kaldte pinlig. Også den udtalelse bliver mere nuanceret dagen derpå.

»Klavs er tit ophidset, og det er ikke første gang, at han råber af mig. Det, synes jeg, også er for meget. Han forstår at gejle sig og sit hold op, men jeg gør det samme. Jeg var også ophidset og var pisse sur over at skuffe mit hold, men også sur på Klavs. Men for mig er det ude af verden nu. Det sker fejl, og jeg laver også selv verbale fejl inde på banen,« siger Daniel Svensson.

Klavs Bruun Jørgensen har efterfølgende beklaget, at han råbte »bøsserøv«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.