Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svenske spillere: Vi endte i chok efter spansk forsvarsfidus

De svenske spillere formåede ikke at finde løsning på ændret spansk taktik i finale ved håndbold-EM.

Den svenske målmand Mikael Appelgren var skuffet efter finalenederlaget til Spanien. Reuters/Antonio Bronic
Den svenske målmand Mikael Appelgren var skuffet efter finalenederlaget til Spanien. Reuters/Antonio Bronic

Zagreb. Sverige havde egentlig grebet om Spanien i finalen ved håndbold-EM i Kroatien.

Men da svenskerne førte 10-7 efter 21 minutter, ændrede spanierne forsvarssystem, og det knækkede svenskerne.

Med et nyt 5-1-forsvar og målmandslegenden Arpad Sterbik i buret fik spanierne overtaget og vandt de følgende 29 minutter med 17-6.

- Vi havde ingen løsning på deres modbydelige, offensive forsvar, siger Mattias Zachrisson efter kampen ifølge Aftonbladet.

- Vi blev lidt trætte i benene og hovederne. Vi var ikke forberedte på, at det ville koste os så meget at løse det, siger Mikael Appelgren.

- Vi begyndte at tøve, og når man gør det mod Spanien, så bliver det dyrt. Da de trak fra med så mange mål, så endte vi i chok, tilføjer han.

Træner Kristján Andrésson tog en tidlig timeout for at standse den svenske blødning. Men intet hjalp.

- De arbejdede hårdt i forsvaret og bremsede vores angrebspil hele tiden, siger Andrésson efter kampen, der endte 29-23 til Spanien.

Den svenske træner har gennemført et stort generationsskifte på landsholdet. EM på hjemmebane i 2020 og OL samme år er det store mål for holdet.

- Vi var det yngste hold i semifinalerne og havde mindst rutine. Vi har fået meget erfaring med herfra, siger Kristján Andrésson.

- Vi må se, hvor vi er ved VM i 2019, men jeg har allerede sagt, at fra 2020 vil vi være et top 4-hold inden for et par år, siger han til Aftonbladet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.