Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svenske curlingherrer buldrer i OL-finalen med storsejr

Sveriges curlingherrer er sikre på sølv efter storsejr over Schweiz i OL-semifinalen. USA venter i finalen.

Det svenske curlinghold er finaleklar i overlegen stil ved OL i Sydkorea. I finalen venter overraskelsen fra USA. Reuters/Phil Noble
Det svenske curlinghold er finaleklar i overlegen stil ved OL i Sydkorea. I finalen venter overraskelsen fra USA. Reuters/Phil Noble

Otte dage efter OL-turneringens indledende sejr over Danmark spillede de svenske curlingherrer sig torsdag i finalen på sikker vis.

9-3 lød de overbevisende cifre på tavlen, da Schweiz efter otte af ti ender valgte at opgive ævred mod den svenske overmagt.

Svenskerne har da også været ret suveræne i OL-turneringen, som de indledte med seks sikre sejre, inden de overraskende tabte hele 3-10 til netop Schweiz i den syvende kamp.

På det tidspunkt var vejen til semifinalen dog allerede banet for svenskerne, der sluttede turneringens indledende fase af med sejr over Italien og et ligegyldigt nederlag til Norge.

Sverige vandt grundspillet, og skipper Niklas Edins mandskab fik i semifinalen en flot revanche for nederlaget til Schweiz tidligere i turneringen.

Den svenske semifinalesejr kom reelt allerede i hus i fjerde ende, hvor skipper Edin med en perfekt sidste sten sikrede fire svenske point og dermed en 6-1-føring.

Resten af kampen var blottet for spænding.

Den svenske finaledeltagelse er den første hos curlingherrerne siden 1924, hvor Sverige vandt sølv. Med til historien hører dog, at der ikke er blevet spillet curling ved vinter-OL i perioden 1928 til 1994.

Ved det seneste vinter-OL i 2014 hentede det svenske mandskab bronze, men denne gang bliver det altså som minimum til sølv.

I lørdagens OL-finale venter USA, der lidt overraskende slog Canada 5-3 i den anden semifinale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.