Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svan var tæt på scoringsrekord: Alt lykkedes

Den tidligere danske landsholdsspiller og nuværende Rhein-Neckar Löwen-træner Nikolaj Jacobsen sad nok lidt langt ude på stolen, da Danmark fredag besejrede Slovenien ved VM.

Efter 45 minutter af anden halvleg lagde Lasse Svan nemlig an til et direkte attentat på rekorden over flest scorede mål i en landskamp. Med 15 scoringer mod Grækenland i 1998 har Jacobsen siddet tungt på rekorden i en del år efterhånden, men da Svan havde scoret 13 mål på 13 forsøg med et kvarter tilbage af kampen mod Slovenien, tydede meget på, at en ny mand ville indtage tronen.

Resten af kampen blev det dog ikke til flere scoringer fra fløjspilleren, og dermed overlevede Jacobsens rekord. Alligevel var Svan et stort smil efter kampen.

»Det hele lykkedes i dag. Det gik rigtig godt. Det er ikke ofte, at man har sådan en dag, så det er bare fedt, når man rammer den,« sagde Svan, der undervejs i kampen nåede helt op i det røde felt. Det skete, da slovenske Matej Gaber slog Mads Christiansen.

»Jeg kunne fornemme, at Mads blev slået i maven. Det var samme stregspiller, der slog mig i maven i et kontraløb i første halvleg. Så jeg syntes ikke, det var okay.«

Lørdag gælder det Danmarks sidste kamp ved VM, når Kroatien er modstanderen i en kamp om femtepladsen. Men selvom kampen ligger langt fra medajlemålsætningen, tror Svan ikke, at danskerne får svært ved at motivere sig.

»Det bliver en spændende kamp. Det kan få betydning for, om vi skal spille OL-kvalifikation på hjemmebane. Så vi skal nok være klar.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.