Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Suveræne City vil sikre mesterskab i Manchester-derby

Med Manchester Citys forspring er der lagt op til, at mesterskabet kan sikres hjemme mod Manchester United.

David Silva scorede begge mål i Citys udesejr på 2-0 over Stoke. Reuters/Andrew Couldridge
David Silva scorede begge mål i Citys udesejr på 2-0 over Stoke. Reuters/Andrew Couldridge

Manchester. Manchester City er i denne sæson så suveræn, at det næppe længere er et spørgsmål om, hvorvidt fodboldklubben vinder det engelske mesterskab, men snarere hvornår det sker.

Efter mandagens udesejr på 2-0 over Stoke, hvor David Silva scorede målene, fører City Premier League med 16 point ned til Manchester United på andenpladsen med otte spillerunder tilbage og 24 point at spille om.

Derfor er City-spillerne allerede begyndte at kigge i kalenderen for at udpege den perfekte dag til mesterskabsfest.

De har sat et fedt kryds ud for datoen 7. april, hvor City på hjemmebane tager imod netop Manchester United.

Det sker i sjettesidste spillerunde, og hvis City også efter den kamp fører med 16 point eller mere, er titlen hjemme.

- Alle fra den blå ende af Manchester ved, at det er en mulighed, man kun får én gang i livet, siger City-anfører Vincent Kompany.

Også manager Josep Guardiola fornemmer iveren efter at vinde trofæet mod lokalrivalen, men spanieren har kun fokus på den næste opgave.

- Jeg forstår, at det er vigtigt for vores fans at vinde titlen mod United, men målet er den næste kamp. Præsterer vi som mod Stoke, bliver vi mestre før eller siden, forudser Guardiola.

Der er dog også den mulighed, at City vinder mesterskabet i runden før mødet med United. Det kræver et forspring på mindst 19 point efter udekampen mod Everton 31. marts.

Citys næste opgave i Premier League er hjemme mod Brighton på søndag.

Manchester City vandt senest mesterskabet i sæsonen 2013/14. Det var klubbens fjerde af slagsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.