Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Suveræn Sharapova åbner for gigantkamp i French Open

Maria Sharapova tog en lynsejr over Karolína Plísková og kan stå over for Serena Williams i næste runde.

Maria Sharapova var mindre end en time om at besejre Karolína Plísková i tredje runde. Christophe Simon/Ritzau Scanpix
Maria Sharapova var mindre end en time om at besejre Karolína Plísková i tredje runde. Christophe Simon/Ritzau Scanpix

Tennisspilleren Maria Sharapova har vundet grand slam-turneringen French Open to gange, og måske er den 31-årige russer på vej tilbage til tidligere styrke.

Hun leverede i hvert fald en imponerende præstation, da hun lørdag pulveriserede sjetteseedede Karolína Plísková på grusunderlaget på Roland Garros.

6-2, 6-1 lød de knusende sætcifre, og nu kan turneringen få et gigantopgør mellem Sharapova og Serena Williams i ottendedelsfinalen. Det kræver dog, at Williams besejrer Julia Görges senere lørdag.

Sharapova brugte kun 59 minutter på at besejre Plisková, der lå øverst på verdensranglisten for mindre end et år siden.

Selv er russeren seedet 28 i turneringen. Det er første gang, hun er seedet i en grand slam-turnering, siden hun vendte tilbage fra sin dopingkarantæne sidste forår.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.