Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Supermålmand smadrer Norge og udsætter Danmarks OL-fest

Ivan Stevanovic var kampens store oplevelse, da Kroatien kvalificerede sig til OL med sikker sejr over Norge.

Herning: Danmarks håndboldherrer må selv gøre arbejdet færdigt, hvis billetten til OL i Rio skal i hus.

I søndagens tidlige kamp i OL-kvalifikationen i Herning vandt Kroatien overbevisende med 27-21 over Norge, og dermed er OL-guldvinderne fra 1996 og 2004 klar til legene i Brasilien.

Kroatiens målmand Ivan Stevanovic var kampens i særklasse bedste spiller, og han tog hurtigt modet fra de norske skytter.

Norge fik en elendig begyndelse på kampen, og først efter syv et halvt minut kom nordmændene på scoringstavlen, da Christian O'Sullivan reducerede til 1-5.

Fire minutter senere førte Kroatien 8-1, og dominansen fortsatte i resten af første halvleg.

Nordmændene brændte og brændte på den uhyggeligt velspillende Ivan Stevanovic, der stod med en redningsprocent på 61 i første halvleg.

Harald Reinkind tændte et lille norsk håb, da han reducerede til pausestillingen 7-14, men Norge havde det også svært i anden halvleg.

Det hjalp dog lidt, at Espen Christensen, der havde afløst Ole Erevik i målet, reddede et par straffekast, men Ivan Stevanovic fortsatte med at levere store redninger på selv helt åbne målchancer fra blandt andre Skjern-stregspilleren Bjarte Myrhol.

Kroatien slutter OL-kvalifikationen med fire point, mens Norge slutter med tre point.

Danmark har tre point før kampen mod Bahrain, der er uden point.

Norge har kun det spinkle håb tilbage, at Bahrain vinder over Danmark med tilpas store cifre til, at nordmændene kan komme til OL på en bedre målscore end Danmark.

Og det tror selv den mest optimistiske nordmand næppe på.

Norges målscore er i nul, mens Danmarks målscore er plus fire før kampen mod Bahrain.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.