Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Superliga-spillere kan komme til afrikanske mesterskaber

FC Københavns Daniel Amartey er udtaget til Ghanas 26-mand store bruttotrup, der skal repræsentere landet ved de afrikanske mesterskaber.

Det er landstræneren Avram Grant, der tidligere har stået i spidsen for Chelsea, der har sat navne på spillerne. Og på listen er der stjerner som Christian Atsu, Asamoah Gyan, Andre Ayew og altså FC Københavns Daniel Amartey, der er udtaget efter et fornemt efterår i den danske Superliga for FC København.

Den 20-årige midtbanespiller har endnu sin landholdsdebut til gode, men den kan altså komme, når turneringen går i gang den 17. januar i Ækvatorial Guinea.

Det kræver dog stadig, at han formår at komme gennem det sidste nåleøje, når tre spillere skal sies fra senest på onsdag.

Hvis Amartey kommer med Ghana til turneringen, kan FC København se frem til at måtte undvære talentet i hele forårsopstarten, da de afrikanske mesterskaber varer frem til den 8. februar. Det er blot fjorten dage før 'Løvernes' sæsonstart mod FC Vestsjælland.

Samme skæbne har dog allerede ramt Randers FC, der må undvære Adama Tamboura i opstartsfasen. Han er nemlig udtaget til den Mali-trup, der skal møde Elfenbenskysten, Cameroun og Guinea i gruppespillet.

På samme måde må også SønderjyskE undvære en vigtig midtbanemand i form af Adama Guira, der har fundet vej til Burkina Fasos landshold, der i gruppespillet møder værterne fra Ækvatorial Guinea, Gabon og Congo. Her skal der dog endnu sorteres en enkelt spiller fra truppen.

Daniel Amartey og Ghana er havnet i turneringens dynamitpulje med Algeriet, Sydafrika og Senegal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.