Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Succestræner David Nielsen forlænger med Lyngby

David Nielsens nye kontrakt i Lyngby gælder til sommeren 2019. Det er et år længere end hans tidligere aftale.

Fodboldtræneren David Nielsen førte overraskende Lyngby Boldklub frem til bronzemedaljer i Alka Superligaen, og nu er der endnu flere gode nyheder til fans af klubben.

David Nielsen har nemlig forlænget kontrakten med Lyngby, så den nu løber frem til sommeren 2019. Det er et år længere end trænerens tidligere kontrakt.

Det oplyser Lyngby i en pressemeddelelse.

Efter Lyngbys mange gode præstationer gennem sæsonen er David Nielsen et varmt navn, når snakken går på trænerrokader i Superligaen. Selv mener han dog, at han sagtens kan udvikle sig ved at blive i Lyngby.

- Til syvende og sidst er det en beslutning, der er taget med hjertet og maven. Det er ikke altid, man har mulighed for at vælge med de to dele i fodbold, siger David Nielsen i et liveinterview på TV3+.

- Man kan altid blive fristet af andre tilbud, men omvendt er det også mit første år i Superligaen, og jeg er meget realistisk. Jeg træner Lyngby, og jeg sidder ikke og venter på, at den tabende Champions League-finalist ringer til mig, tilføjer han.

Bestyrelsesformand Torben Jensen er glad for, at man kan holde på succestræneren.

- Jeg er glad og taknemmelig over, at David har takket ja til en forlængelse med Lyngby Boldklub. Det er åbenlyst for enhver, at David og hans team har leveret en fantastisk præstation.

- Vi tror på, at David er den helt rigtige mand i spidsen for superligaholdet i Lyngby Boldklub. Og vi tror på, at vi som klub stadig har et stort potentiale at indfri, siger Torben Jensen i en pressemeddelelse.

I næste sæson skal Lyngby spille kvalifikation til Europa League.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.