Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Succesrig badmintonchef bliver bueskytters sportschef

Finn Trærup-Hansen tiltræder hos Bueskydning Danmark, når han forlader jobbet hos Badminton Danmark.

Finn Trærup-Hansen har i mange år været et kendt ansigt i den danske idrætsverden som sportschef i Badminton Danmark.

Fra 1. marts kommer han til at optræde i en anden rolle, når han tiltræder som sportschef i Bueskydning Danmark som afløser for Allan Grønkjær.

- Det er et decideret scoop for os og hele Bueskydning Danmark, siger Rolf Lind, der er formand for Bueskydning Danmark, i en pressemeddelelse.

- Finn kommer med en masse pondus, dansk og international erfaring og stribevis af imponerende resultater fra sine mange år i badminton.

- Vi har haft flere gode kandidater til sportschef-stillingen i kikkerten. Men vi var ikke et sekund i tvivl, da vi fik mulighed for at ansætte Finn Trærup-Hansen.

- Jeg er sikker på, at han er den helt rigtige profil, som fra dag et kan udfylde rollen som sportschef og fortsætte vores gode talentudvikling og elitearbejde, siger formanden.

Finn Trærup-Hansen, der også har været Danmarks landstræner i badminton, tiltrådte for 12 år siden som sportschef i Badminton Danmark.

I hans tid som sportschef har dansk badminton blandt andet hentet fire OL-medaljer og en lang række medaljer ved VM, herunder guldet i mixeddouble i 2009 til Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl.

Sidste år blev noget af et jubelår for dansk badminton, der hentede to OL-medaljer, mens det for første gang nogensinde lykkedes at vinde VM for herrehold, Thomas Cup.

Nu ser 61-årige Finn Trærup-Hansen frem til at udvikle bueskytter i verdensklasse.

- En ny sport med en anden kultur, nye mennesker og muligheden for at samarbejde om ambitiøse mål ? det er jo særdeles spændende udfordringer for mig.

- Jeg ser frem til at prøve kræfter med dansk bueskydning og vil være med til at gøre en forskel, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.