Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Suarez takkede nej til Real Madrid

Luis Suarez og Pedro.
Luis Suarez og Pedro.

Luis Suarez takkede nej til Real Madrid, fordi han hellere ville til Barcelona, hvor han efter en lidt langsom start er kommet godt i gang med målscoringen.

Over for den spanske radiostation COPE bekræfter Luis Suarez, at Real Madrid kontaktede ham for at lokke den farlige, men også skandaleombruste angriber til klubben.

»Ja, jeg snakkede med Real Madrid, men jeg sagde »senere« til dem. De ville have mig, men min drøm var at komme til Barcelona,« siger den 28-årige uruguayaner i programmet »El Partido de las 12« ifølge Goal.com

Luis Suarez indledte sit ophold i Barcelona med en fire måneders karantæne som følge af et bid mod italieneren Giorgio Chiellini under sommerens VM-slutrunde i Brasilien.

Siden har Luis Suarez scoret 16 gange for Barcelona og udgør sammen med Neymar og Lionel Messi en potent offensiv for katalanerne.

Og da Barcelona så endelig tog kontakt til Luis Suarez, tøvede han ikke mange sekunder med at indgå et ægteskab med klubben.

»Da jeg hørte navnet 'Barcelona', var jeg slet ikke i tvivl. Helt ærligt, så havde jeg ikke forestillet mig, at Barcelona ville have mig, og jeg behøvede slet ikke overveje det, da de så spurgte på mig,« siger Suarez i interviewet.

Takket være Suarez' mål og holdkammeraternes stabile præstationer ligger Barcelona fire point foran Real Madrid i La Liga, er i finalen i Copa del Rey og i kvartfinalen i Champions League.

Suarez kan derfor være med til at skrive historie i sin første sæson med klubben, hvis Barcelona vinder alle tre titler.

Næste opgave for Barcelona er den svære udekamp mod Sevilla. Et opgør, der spilles lørdag aften.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.