Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Styrtet belgisk cykelrytter skal forblive i koma

Lægerne holder den uheldsramte cykelrytter Stig Broeckx i koma.

Bruxelles: Den belgiske cykelrytter Stig Broeckx skal forblive i koma, efter at han tirsdag var igennem to operationer for de voldsomme hovedskader, han pådrog sig i et styrt i et løb Belgien i weekenden. Det oplyser den uheldige cykelrytters hold, Lotto Soudal.

Lægerne valgte at operere den 26-årige belgier to gange i et forsøg på at dæmpe et øget tryk i hans kranie. Indgrebene har stabiliseret trykket, oplyser Lotto Soudal.

- For at hans krop kan komme sig over skader og operationer, vil Stig blive holdt i kunstig koma et stykke tid, meddeler cykelholdet.

- På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at komme med en prognose, tilføjes det.

Stig Broeckx var lørdag involveret i et massestyrt sammen med 18 andre ryttere. Styrtet blev forårsaget af et sammenstød mellem to motorcykler. På en nedkørsel bragede den ene motorcykel ind i den anden, så de kurede ind i en stor gruppe ryttere ifølge Cyclingnews.com.

Uheldet skete under tredje etape af cykelløbet Belgium Tour.

Stig Broeckx, der tidligere på året var involveret i et andet uheld med en motorcykel under Kuurne-Brussel-Kuurne, blev bragt til hospitalet i Aachen, og løbskommissærerne besluttede senere at indstille lørdagens etape. I alt kom 11 ryttere så slemt til skade, at de blev sendt på hospitalet.

I det hele taget var Lotto Soudal ulykkesramt i weekenden. Søndag kom holdets danske rytter, Lars Bak, så alvorligt til skade i et styrt på sidste etape af Giro d'Italia, at der kommer til at gå flere måneder, før han er tilbage i sadlen. Dermed går Lars Bak sandsynligvis glip af årets Tour de France.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.