Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Styrt i Polen sender dansk speedwaykører på hospitalet

Niels-Kristian Iversen styrtede søndag i løb for polsk klub. Det er uvist, hvornår han er tilbage i sadlen.

København. Den danske speedwaykører Niels-Kristian Iversen kom søndag så galt afsted i et løb i Polen, at han har været forbi et hospital til behandling.

Det fremgår af et tweet fra den uheldige kører.

- Dårligt nyt. I øjeblikket på hospital. Fik brud i skulderen. Jeg kan ikke sige, hvor længe jeg vil være ude, men håber snart at være tilbage på banen igen, skriver han natten til mandag.

Niels-Kristian Iversen styrtede under et løb for sin polske klub Gorzów Wielkopolski og blev efterfølgende bragt til et hospital.

Uheldet er endnu en dårlig nyhed i en generelt skuffende sæson for dansk speedway.

I den igangværende grandprixserie er det endnu ikke lykkedes en dansker at køre sig i en finale.

Niels-Kristian Iversen er bedst placerede dansker på en samlet 14.-plads i VM-serien.

I forvejen har den flerdobbelte verdensmester Nicki Pedersen på grund af en skade været nødt til at melde fra til fem ud af de syv grandprixer, der foreløbig er kørt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.