Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stortalent kører solo og vinder italiensk nyklassiker

Tiesj Benoot kørte de sidste 12 kilometer alene, da han vandt et regnfyldt Strade Bianche.

Tiesj Benoot kørte de sidste 12 kilometer alene, da han vandt et regnfyldt Strade Bianche.
Tiesj Benoot kørte de sidste 12 kilometer alene, da han vandt et regnfyldt Strade Bianche.

Belgieren Tiesj Benoot (Lotto Soudal) forcerede regn og mudder og kørte alene i mål til karrierens hidtil største sejr i det prestigefyldte endagsløb Strade Bianche i Italien.

Benoot slap fri med 12 kilometer til mål og kunne køre over målstregen i Siena med et forspring på 39 sekunder til Romain Bardet (AG2R) og med Wout van Aert (Vérandas-Willems) på tredjepladsen.

En ærgerlig afslutning for Van Aert og Bardet, der havde etableret løbets afgørende angreb med omkring 45 kilometer til målstregen.

Sammen fik de skabt et hul til en favoritgruppe, hvor topryttere som Alejandro Valverde (Movistar) og Peter Sagan (Bora) havde selskab af blandt andre Søren Kragh Andersen (Sunweb).

Med 20 kilometer igen havde frontduen 40 sekunders forspring og blev hjulpet af, at samarbejdet i forfølgergruppen ikke fungerede optimalt.

Van Aert, der er tredobbelt verdensmester i cykelcross, følte sig tydeligt godt tilpas på de smattede grusveje, og favoritfeltet nåede aldrig at få færten af udbryderne, før det var for sent.

Omkring 15 kilometer før mål fik duoen selskab af Tiesj Benoot (Lotto Soudal), der havde siddet på mellemhånd.

Belgieren havde ikke tålmodighed til at samarbejde mere end tre kilometer, inden han stak af på egen hånd.

Benoot havde flere kræfter i overskud end Bardet og Van Aert, der ihærdigt forsøgte at lukke hullet, men måtte se konkurrenten vinde en fornem solosejr.

Selv om Søren Kragh Andersen var stærkt kørende og længe sad med feltets største navne, spillede danskeren ingen rolle, da løbet skulle afgøres.

Strade Bianche blev kørt første gang så sent som i 2007, men har trods sin begrænsede historie allerede fået høj status i cykelfeltet.

De 184 kilometer i Toscana byder på en række stigninger og langstrakte grusveje, og lørdagens insisterende regnvejr gjorde løbet til en mudret omgang for rytterne.

I alt tre danskere var til start. Ud over Søren Kragh Andersen var det Mads Pedersen (Trek) og Mads Würtz Schmidt (Katusha).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.