Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stort cykelhold henter endnu et dansk talent

Mads Pedersens Trek-hold har skrevet en to år lang kontrakt med talentfulde Niklas Eg.

Mads Pedersen under Postnord Danmark Rundt.
Mads Pedersen under Postnord Danmark Rundt.

Danmarksmesteren Mads Pedersen har haft stor succes i sin første sæson på World Tour-holdet Trek, og nu er endnu en dansker på vej til det amerikanske mandskab.

Det 22-årige talent Niklas Eg, der i denne sæson har kørt for Bjarne Riis' Virtu-hold, skifter fra den kommende sæson til Trek, hvor han har fået kontrakt til 2019.

»Jeg ser store muligheder både som rytter og menneske. Jeg har hørt så mange gode ting om holdet, om støtten til de unge ryttere, og strukturen er så god, som den kan blive,« siger Niklas Eg i en pressemeddelelse.

Med kvaliteter i både bjerge og enkeltstarter satser han på etapeløb og demonstrerede senest sine evner, da han opnåede en samlet tredjeplads i det prestigefyldte Tour de l'Avenir, også kendt som Tour de France for U23-ryttere.

»På længere sigt er det min ambition at præstere på topniveau i grand tours. Eftersom jeg er klatrer, går jeg efter klassementet i etapeløb, så naturligvis har de tre grand tours en særlig tiltrækning,« siger Niklas Eg.

Han er i disse dage en del af feltet i PostNord Danmark Rundt, hvor han forsøger at hjælpe Virtu-holdkammeraterne Rasmus Guldhammer og Alexander Kamp frem i klassementet.

På sit kommende hold får Niklas Eg foruden en dansk holdkammerat også en dansk chef i form af Kim Andersen, der er sportsdirektør på Trek.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.