Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor præstation af Jonas Lössl i Huddersfield-sejr

Huddersfield vandt 1-0 over West Bromwich, og en stor del af æren tilfalder den danske keeper Jonas Lössl.

Jonas Lössl var igen af afgørende betydning for sit hold, da Huddersfield lørdag tog en 1-0-sejr over West Bromwich. Reuters/Ed Sykes
Jonas Lössl var igen af afgørende betydning for sit hold, da Huddersfield lørdag tog en 1-0-sejr over West Bromwich. Reuters/Ed Sykes

Huddersfield tog lørdag en sejr på 1-0 over West Bromwich i Premier League på et flot mål af Rajiv van La Parra kort før pausen.

Mathias »Zanka« Jørgensen og Jonas Lössl spillede hele kampen for Huddersfield, mens Philip Billing sad ude med en ankelskade.

Jonas Lössl var den store redningsmand for hjemmeholdet, da han med flere vigtige redninger var af afgørende betydning for, at Huddersfield kunne tage de tre point.

Med sejren rykker oprykkerne op som nummer 11 med 15 point i den bedste engelske række. West Bromwich ligger foreløbigt nummer 15.

Kampens eneste scoring faldt i det 44. minut. Hollandske Rajiv van La Parra modtog bolden et stykke udenfor feltet, og med et velplaceret indersidespark satte han den helt op i højre hjørne af målet.

Det var den 24-årige midtbanespillers første scoring i otte måneder, og det var samtidig hans første mål i Huddersfield-trøjen.

Der blev ikke scoret flere mål i kampen, men der var alligevel drama i anden halvleg. Tyske Christopher Schindler kom alt for sent i en tackling i det 57. minut. Det kostede ham kampens andet gule kort, og han måtte i bad.

I Swansea havde svanerne besøg af Brighton, og hjemmeholdet måtte indkassere et 0-1-nederlag på mål af Glenn Murray efter en lille times spil.

Også Burnley tog en udebanesejr, da holdet vandt 1-0 over Southampton. I det 81. minut kom Sam Vokes først med hovedet på et indlæg og headede kampens eneste scoring i nettet.

Burnley ligger på en imponerende sjetteplads med 19 point i den bedste engelske række.

Og det blev til endnu en sejr med et enkelt mål, da Bournemouth på udebane besejrede Newcastle 1-0. To minutter inde i overtiden steg Steve Cook til vejrs på et hjørnespark og sørgede for en vigtig sejr til Bournemouth.

Med de tre point rykker Bournemouth væk fra nedrykningspladserne og op som nummer 16 med 10 point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.