Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stolt Atlético-træner: Vi må klone vores spillere

Diego Simeone hyldede sine spillere efter sejren over Real Madrid, selv om CL-finalen forduftede.

Atletico Madrids træner Diego Simeone var stolt af sine spillere efter sejren over Real Madrid onsdag.
Atletico Madrids træner Diego Simeone var stolt af sine spillere efter sejren over Real Madrid onsdag.

Atlético Madrid røg ind i en afklapsning på Bernabeu i det første semifinaleopgør i Champions League for en uge siden.

Trods ihærdigt forsøg, så lykkedes det onsdag aften ikke at rejse sig fra 0-3-nederlaget til Real Madrid, vende det hele og sikre en plads i Champions League-finalen 3. juni i Cardiff.

Godt nok vandt Atlético returopgøret 2-1, men det var ikke nok, selv om Atlético-træner Diego Simeone var stolt efter onsdagen sejr.

»Jeg siger, hvad jeg føler, og jeg føler mig stolt. Jeg mener, at det er en succes for klubben at høre til i toppen af europæisk fodbold.«

»Vores spillere har så stort et hjerte, og det er fantastisk, hvor meget de giver af sig selv. Vi må klone dem.«

»I dag var en vigtig dag. Vi tabte ikke, selv om vi er slået ud. Det betyder, at vi vil fortsætte med at vokse,« siger Simeone ifølge uefa.com.

Argentineren kiggede også tilbage på de senere års succes i Atlético Madrid, og han er langt fra mættet af succesoplevelser.

»Vi gav alt. Det har vi gjort i de seneste år. Årene går, men spillerne bliver ved med at vokse. Det motiverer mig at vågne op hver dag og planlægge kampe.«

»Vi kæmpede mod de regerende mestre, og vi vil lære af det«, siger Simeone.

Han erkendte dog, at det var i det første opgør, at Atlético svigtede.

»Vi havde ikke den rette attitude i sidste uge. Vi var bare ikke gode nok på Bernabeu. Vi er et hold, der afhænger af selve holdet. Real Madrid er et hold, der afhænger af individualister, og individualister kan altid have deres øjeblikke,« siger Simeone.

Han tog sammen med spillerne afsked i europæisk fodbold med hjemmebanen Vicente Calderon, som i næste sæson skiftes ud med et nybygget stadion.

»Vi kan overføre følelserne. Fansene vil stadig være der på det nye stadion. Folkets passion kan man ikke ændre. I dag var det Calderon. I morgen er det Metropolitano,« siger Simeone.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.