Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stjernebokser beskylder kød for positiv dopingtest

Saul "Canelo" Álvarez er testet positiv for det forbudte stof clenbuterol inden storkamp mod Gennady Golovkin.

Saul Canelo Álvarez skal efter planen bokse med Gennady Golovkin 5. maj. Scanpix/Kevork Djansezian/arkiv
Saul Canelo Álvarez skal efter planen bokse med Gennady Golovkin 5. maj. Scanpix/Kevork Djansezian/arkiv

Los Angeles. Den mexicanske stjernebokser Saul "Canelo" Álvarez er havnet i problemer forud for en imødeset kamp mod kasakhiske Gennady Golovkin.

Álvarez er således blevet testet positiv for det forbudte stof clenbuterol.

Ifølge mexicanerens promotorer skyldes tilstedeværelsen af clenbuterol i dopingtesten dog kød, som Àlvarez har spist.

Og det kan potentielt være den sande forklaring. Sådan lyder det fra Det Internationale Antidoping Agentur (Wada).

- Værdierne i testen er alle inden for et interval, der kan forventes fra forureningen fra kød, siger Daniel Eichner. Han leder det Wada-godkendte laboratorium, der har foretaget Álvarez' test.

Andre atleter har tidligere kædet positive clenbuterol-test sammen med indtag af kød. Heriblandt den nu pensionerede cykelrytter og syvdobbelte grand tour-vinder Alberto Contador.

Saul "Canelo" Álvarez bokser i mellemvægtsklassen. Han skal efter planen i ringen mod Gennady Golovkin 5. maj i Las Vegas.

De betragtes begge som to af verdens bedste aktive boksere, og de mødtes i september sidste år. Dengang endte kampen uafgjort.

Àlvarez vandt 118-110 hos den ene dommer, tabte 113-115 hos en anden, mens den tredje dommer vurderede kampens score til 114-114.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.