Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statistikken lover dansk VM-sejr over Island

Danmark og Island har det med at spille tætte opgør. Alligevel så viser et kig i historiebøgerne, at danskerne har overtaget på folket fra vulkanøen forud for mandagens VM-ottendedelsfinale i Qatar.

Siden 2000 har de to lande mødtes 10 gange. Det har kastet syv sejre af sig til de danske håndboldherre. Den mest legendariske sejr til Danmark var nok i 2007, da vi måtte ud i forlænget spilletid ved VM i Tyskland. Her leverede danskerne et comeback i det sidste minut, som sikrede sejren.

Statistik

Målscore: Danmark - Island: 305 - 279

Kampe: 10

Dansk sejr: 7

Uafgjort: 1

Islandsk sejr: 2

EM 2000 i Kroatien, Danmark - Island: 26-24.

De to lande mødtes i det indledende gruppespil, hvor det lykkedes Danmark at tage begge point.

EM 2002 i Sverige, Danmark - Island: 29-22.

De to lande mødtes i bronzekampen ved EM. Her lykkedes det for Danmark med spillere som Claus Flensborg, Kasper Hvidt og Søren Stryger at tage en medalje med hjem.

EM 2006 i Schweiz, Danmark - Island: 28-28.

Kampen fandt sted i det indledende gruppespil, og Danmark blev ledt an af Per Leegaard, der blev topscorer med seks mål - et mere end Joachim Boldsen.

VM 2007 i Tyskland, Danmark - Island: 34-34, 42-41 efter første forlænget spilletid.

Den måske mest legendariske kamp mellem de to nationer. Efter uafgjort da hornet lød, skulle der findes en vinder af kvartfinalen i forlænget spilletid. Her trak Danmark det længste strå efter to mål af Lars Møller Madsen. Mange vil måske huske afslutningen for kommentatoren Thomas Kristensens vilde jubelhyl.

4-nationers turnering i 2009, Danmark - Island: 30-29.

I forberedelserne til VM mødtes Danmark og Island i en spændende kamp, hvor vi alligevel tog sejren til sidst.

EM 2010 i Østrig, Danmark - Island: 22-27.

Kampen var i det indledende gruppespil, og Island tog en sjælden sejr over os. Nederlaget kom i sidste ende til at koste Danmark kvalifikationen til semifinalen.

Træningskamp 2012, Danmark - Island: 31-27.

Forud for EM-triumfen i 2012 snuppede vi sejren over islændingene.

VM 2013 i Spanien, Danmark - Island: 36-28.

I det indledende gruppespil bragede vi Island ud af banen med Anders Eggert, Mikkel Hansen og Hans Lindberg som topscorere med syv mål hver.

EM 2014 i Danmark, Danmark - Island: 32-23.

Ligesom ved VM året før sad vi solidt på ø-folket, da vi mødte dem i mellemrunden. Topscorer i kampen blev Mads Mensah Larsen, der netop er blevet inddraget i turneringen i Qatar, med otte mål.

Træningskamp 2015, Danmark - Island, 29-30.

Forud for den nuværende slutrunde tog Island sejren i en træningskamp. Det bliver der forhåbentlig rettet op på mandag aften.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.